Markedsdag

Vi har nu afleveret vores skriftlige rapport og er dermed færdige med skriveriet... Nu ser vi frem til på tirsdag, hvor der afholdes markedsdag på pædagog seminariet, som er en spændende form for fremlæggelse af vores feltarbejde - alle er meget velkommen til, at komme ned og kigge :)

Hjemløseproblematikken er ikke 'kun' at være uden bolig!

Hjemløshed
SFI's undersøgelse fra 2009 har vist, at der var 4.998 mennesker, der var berørt af hjemløshed i uge 6 2009. Konkret set kan der skelnes imellem to former for hjemløse:

1. Faktisk hjemløse - det er mennesker, der helt reelt lever sit liv på gaden. Typisk kan de ved første øjekast genkendes ved, at de har alle deres ejendele (tøj, pas, sovepose mm.) med sig uanset, hvor de bevæger sig hen. De faktiske hjemløse står altså uden bolig - uden noget sted at bo. De sover på gaden, i trappeopgange, på herberg enkelte nætter og lignende. I SFI's undersøgelse var 506 mennesker i løbet af uge 6 berørt af faktisk hjemløshed (dette tal skal holdes op med, at det blev talt op i uge 6 som var en kold vinter måned - med andre ord kan tallet være mere end tidoblet hen over sommeren).
2. Funktionelt hjemløse, som er mennesker, der har egen bolig, men ikke kan klare at opholde sig i den i hverdagen pga. psykiske sygdomme, pengemangel mm. I vores feltarbejde, mødte vi to hjemløse, der begge havde egen bolig i København, men som ikke formåede at bo i den. Den første hjemløs vi snakkede med opholdte sig ikke i sin lejlighed, fordi hun ikke følte sig tryg - hun var blevet økonomisk afpresset af mennesker i boligområdet. Den anden hjemløse vi mødte kunne ikke bo i sin lejlighed, fordi han følte sig ensom. Han forklarede os, at han sjældent fik folk på besøg og at han derfor var nødsaget til at gå på gaden, for at være sammen med andre. Han fortalte os yderligere, at han nogen gange om ugen overnattede på herberg, fordi han på den måde kunne være sammen med andre. I SFI's undersøgelse, hvor 4.998 mennesker var berørt af hjemløshed, var 9 procent funktionelt hjemløse - det er næsten hver tiende!

Social Ministeriets skriver på deres hjemmeside: "Hjemløshed relaterer sig til og falder sammen med en lang række af andre problemer end blot manglen på en bolig. Misbrug, psykisk sygdom, vold, kriminalitet, ringe arbejdsmarkedstilknytning, manglende sociale netværk og rodløshed er nogle af de problemer, der hænger sammen med hjemløshed".

Misbrug
I vores forberedelser til og i selve feltarbejdet i København erfarede vi hurtigt, at det at være hjemløs ikke er disse menneskers eneste udfordring i hverdagen og livet. De hjemløse vi mødte på gaderne og dem vi har talt med ude ved organisationerne, har alle givet os et klart indblik i, at rigtig mange af dem har omfattende problemer med misbrug (selvmedicinering/stoffer og/eller alkohol), har nedsat psykisk funktionsevner i form af psykiske lidelser typisk uden nogen fastlagt diagnose mm. Dette har gjort stort indtryk på os alle tre, for hvordan kan det dog passe, at mennesker i Danmark - danske statsborgere, der befinder sig i Danmark, kan gå rundt og være syge uden så at få den rigtige hjælp? Vi er klar over, at der skal være vilje for at der kan være vej, men... Disse socialt udsatte mennesker, som typisk ikke har haft de bedste vilkår i livet og som i deres nuværende situatioon som hjemløs - de har måske ikke den aller største vilje selv eller de største chancer for at kunne forbedre deres levevilkår, men kan det da virkeligt passe, at de større eller mindre grad er overladt til dem selv og deres skæbne?

SFI's undersøgelse viste om misbrug:

• 70 procent af de hjemløse har misbrugsproblemer.
• 44 procent af dem vurderes at have et alkoholmisbrug (som er på førstepladsen for misbrugsproblemer)
• Det anslås at 25 procent af dem både har en psykisk sygdom og misbrugsproblemer. Hertil kommer misbrugsproblemer med selvmedicinering, som vi hørte en masse om i vores interview med lederne af de organisationer vi besøgte - dette kan læses under fanen "interview").

Når mennesker bliver afhængige af et stof eller en handling kaldes det, at man har et misbrug. Dette misbrug kan være af tobak, alkohol, stoffer som hash, kokain, heroin mm. Disse former for misbrug kan være skadende for menneskers sundhed og velfærd, i værste fald kan de føre til sygdom og død. I vores feltarbejde, hvor vi interviewede en hjemløs, fortalte hun os om, hvordan hun havde mistet sine forældre - den ene af en overdosis af stoffer. Den hjemløse dame fortalte os også om sine egne misbrugsproblemer og hvad dette gav hende af andre problemer; pengemangel, manglende kontakt med familien og andre sociale netværk (dette kan læses under siden "interview").

Kriminalitet
Pengemangel som den hjemløse fortalte os om, fører vores tanker hen imod spørgsmålet "hvordan skaffer de så penge?" Og som Social Ministeriet skriver, så følges hjemløshed ofte sammen med kriminalitet. Kriminalitet er kort sagt at gøre noget der er juridisk forbudt (ulovligt). Freud lavede i sin levetid teoretiske forklaringer på, hvorfor mennesker begår kriminalitet, men i dag er hans psykologiske forklaringer faldet i baggrund til fordel for, at man må se nærmere på de samfundsmæssige og/eller de sociologiske forklaringer, for at finde frem til, hvorfor mennesker begår kriminalitet. Der findes en lang række af forskellige former for kriminalitet, men dem som (vi antager) er mest brugt af de hjemløse er bl.a.: lommetyveri, tasketyveri, vold, narkokriminalitet, butikstyveri og socialt bedrageri. Tyveri eksemplerne er en let måde at komme til hurtige penge på - penge som skal findes, for at kunne få fingre i stoffer, alkohol osv.

Hjemløsestrategien

"INGEN BORGERE SKAL LEVE ET LIV PÅ GADEN"

SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) lavede i 2007 og igen 2009 en optælling af hjemløse danskere i Danmark. Optællingen strakte sig over en uge (begge år uge 6). Optællingerne viste begge i runde tal, at omkring 5.000 mennesker var registreret som hjemløse. Dog vurderer SFI, at 11.-13.000 mennesker årligt berøres af hjemløshed i større eller mindre grad.
På baggrund at dette valgte regeringen, at lave den såkaldte "Hjemløsestrategi" i samarbejde og med virkning i 8 kommuner i Danmark, som har de største problmer med hjemløshed. Målet med strategien er at nedbringe og på længere sigt at fjerne hjemløshed i Danmark. De 8 kommuner er: Albertslund, Esbjerg, Frederiksberg, Høje-Taastrup, København, Odense, Randers og Århus.

De helt konkrete aftaler med kommunerne blev indgået den 8. september 2009 om gennemførelse af "Hjemløsestrategien". Aftalen strækker sig såvel fra 2009 til slutningen af 2012, hvor der skal laves en opsamling og ikke mindst en evaluering af projektet. Der skal ligeledes formidles resultater og metodebeskrivelser fra projektet, så der indhentes viden om, hvilke indsatser, der virker bedst.

I alt sin enkelhed indeholder "Hjemløsestrategien" 4 målsætninger, som lyder følgende:

1. Ingen borgere skal leve et liv på gaden.
2. Unge bør som udgangspunkt ikke opholde sig på et forsorgshjem, men tilbydes andre løsninger efter serviceloven eller almenboligloven.
3. Ophold på forsorgshjem eller herbor bør ikke vare mere end 3-4 måneder for borgere, der er parate til at flytte i en bolig med den fornødne støtte.
4. Løsladelse fra fængsel og udskrivning fra sygehus eller behandlingstilbud bor forudsætte at der er en løsning på boligsituationen.

Hver enkelt af de 8 kommuner i aftalen har udarbejdet sin egen "hjemløseplan", som alle indeholder de 4 målsætninger.

For mere læsning om "Hjemløsestrategien" er følgende link:
http://www.udenfor.dk/dk/Materiale/Files/Publikationer/Pjece+om+regeringens+hjeml%C3%B8sestrategi

For at læse mere om hver enkel kommunes plan, er her links til fri læsning:

• Albertslund
• Esbjerg
• Frederiksberg
• Høje-Taastrup
• København
• Odense
• Randers
• Århus

Problemformulering

Efter vi er vendt hjem fra feltarbejde er vi som tidligere skrevet, blevet klar over at vi med den indsamlede data ikke kunne komme nærmere vores tidligere problemformulering (den som vi var rejst afsted med). Vi har derfor nu udarbejdet en ny og den lyder:



Hvordan har etnicitet betydning for hjemløses levevilkår i Danmark, og hvordan kan der arbejdes pædagogisk med dette?

Vejledning d. 19 maj

Vi har fået ny vejleder, Jan, istedet for Jette. Så vi havde aftalt med Jan, at mødes torsdag eftermiddag, sådan han kort kunne høre om vores problemformulering, feltarbejde og vores ideer til rapporten.

Vi var ret frusterede, over hvordan og hvorledes vi skulle grive rapporten og markedsdagen an - så gruppen havde samlet sig 30 min før vejledningen for at samle det ned på et stykke papir - lettere sagt end gjort.

1: Hvad skal der lægges vægt på i projektbeskrivelsen - hvad skal den indeholde?
2. Hvor skal vi have teorien?
3. Skal den indeholde alle CKFérne?
4. Hvad skal vi undvære i rapporten, som vi fortæller til Markedsdagen - hvor meget skal afsløres?
5. Skal alle interviews være tilgængelig på bloggen?

Det var blot nogle af de spørgsmål, som plagede os, men som Jan fik en "smule" bugt med. Han fortalte, at vi skulle oplyse flere ting på bloggen end vi hid til havde gjort, og at det var vigtigt, at vi fokuserede på hvad der har overrasket/imponeret os.

Vi har så sørme fået en del at arbejde med efter vores første vejledning med Jan :-)

Gruppearbejde

Vi har i dag mødtes for første gang efter vores feltarbejde i Kbh..
Vi havde først vejledning, hvor vi snakkede om alle de indtryk og informationer vi havde fået med derfra. Vi snakkede om, hvad der havde gjort størst indtryk på os, og det var helt klart de hjemløses åbenhed overfor os tre studerende. Efterfølgende blev vi enige om, at vi i vores feltarbejde ikke har fået svar på vores problemformulering, hvilken betydning kulturmødet har for hjemløse grønlændere i Danmark.. Vi er i tvivl om, hvorfor vi ikke har kunne nærme os problemformuleringen, men kort sagt er vi nået frem til sammen med vores vejleder, at der må være grunde såsom, at det er et tabubelagt emne, et meget følsomt emne og ikke mindst må der ligge nogle usagte ting i dette kulturmøde...
Vi har derfor valgt at rette fokus på nogle af de emner og problemer som vi har indsamlet i  feltarbejdet i Kbh. Vi er i gang med at udarbejde en problemformulering, der passer til dette og den vil vi naturligvis blogge når vi kommer dertil... :-)
Vores næste gruppearbejde finder sted mandag d. 16 maj efter skole, hvor vi går i gang med at skrive vores rapport om dette feltarbejde.

Vores tredje dag i København

Torsdag havde vi lavet to aftaler, en fra morgenstunden med et aktivitetscenter og en om eftermiddagen med en orginasitation. Vi smurte klap-sammen med leverpostej og proppede en hel agurk i tasken, på rigtig pædagogfacon, og så begik vi os ellers ud på en skøn morgen gåtur. Solen skinnede, og vi havde kun lidt travlt. Efter at være blevet henvist til et jobcenter, sikkert fordi vi lignede nogle der ikke hørte til i bydelen, fandt vi det rigtige sted. Vi fik en god snak med en af lederne, og derefter en af de hjemløse. Vi sluttede besøget af med en rundvisning på hele stedet, og kan nu sige vi har set, hvor Bubber har sovet. Lederen slutter af med at ønske os en god bytur om aftenen, og det går her op for os at han må have læst vores blog, da der i hvert fald ikke er nogen af os der har sagt noget. Det må siges at være rimelig pinligt, specielt efter nogle af kommentarerne vi selv var kommet med til hinanden under rundvisningen. ups..
Da der var et par timer til vores næste besøg, besluttede vi os for at gå ud til Christiania, vi nåede dog aldrig frem, da vi gik i den forkerte retning. Endnu en ups'er.
Vi brugte noget tid inde i byen inden vores næste besøg, og fik blandt andet lagt make up, shoppet og spist.
Da vi når frem til dagens sidste stop, viser det sig hende vi skal snakke med er syg, og der er ikke andre der kan snakke med os. Øv øv, så måtte vi bare vende snuden hjem mod hotellet, jeg (Camilla) synes dog godt lige jeg kunne nå at kigge i nogle af butikkerne i vesterbrogade, mens de andre tog sig et velfortjent hvil.

Vi nød en afslappende stund på hotellet, med kolde drikkevarer og lækre kopnudels.. Om aftenen tog vi en yderst tiltrængt bytur i indre København :)