Vi har lavet nogle interviews da vi var på feltarbejde. Vi vil på denne side præsentere jer for dem, men af hensyn til at kunne beskytte kilderne og ikke risikere at udstille dem, har vi anonymiseret alle interviews. Vi er dybt taknemlige over alle vi har talt med!
Her på siden vil selve interviewene være skrevet ind i kronologisk rækkefølge og være skrevet i kursiv skrifttype, så der ikke hersker nogen tvivl for læseren.
Vores første interview var med en leder af en privatejet organisation, der i hverdagen tilbyder de hjemløse et aktivitetshus, hvor de kan komme i dagtimerne og opholde sig, spise mm. Interviewet forløb således:
- Du er leder af stedet, ikke?
- Det er korrekt, jo.
- Hvad er din baggrund, sådan i forhold til at være endt her?
- Jamen jeg er uddannet indenfor psykiatrien, hvor jeg har været i 10 år, på en lukket afdeling på en skadestue. Også har jeg arbejdet med uledsaget børn, som søgte asyl i Danmark. Så har jeg arbejdet med udadreagerende udviklingshæmmede, som ikke kan rummes af andre, eller som ikke kan rummes af normale tilbud. Også har jeg arbejdet med hjemløse i 4 år. Først som souschef på et herberg også som leder af det her sted her. Sådan uddannelsesmæssigt så.. Jamen oprindeligt er jeg rørsmed, så har jeg en socialpædagogisk uddannelse også har jeg en leder overbygning, som jeg senere hen har taget.
- Okay.
- Også har jeg en 3-4 mellemliggende uddannelser i den periode, lige fra sygehjælper til, ja.
- Nå, spændende. Altså hvad er det konkrete tilbud i tilbyder de hjemløse her i institutionen? Altså sådan helt konkret, det er et aktivitetscenter, men hvad for nogen aktiviteter har i som de benytter sig af?
- Altså i virkeligheden, groft sagt kan man kalde det for et sundhedsmæssigt værested.
- Okay.
- Fordi de kan komme ind og få et, øh… nu skal jeg rykke tættere på den så den kan optage mig.
- Ja det må du gerne.
- Altså, de kan jo komme ind fra morgenstunden af og få et måltid morgenmad, og de kan få et bad og de kan få vasket deres tøj.
- Okay.
- Det skal de selv gøre, vi vasker ikke deres tøj.
- Nej okay. Giver de noget for det?
- Nej det er gratis. Morgenmaden giver de 3 kroner for. Et stykke franskbrød. Kaffe og te er gratis.
- Okay.
- Så kan de få et måltid varmt mad til frokost, det betaler de 15 kroner for. Så har vi en sygeplejeklinik, som er bemandet med frivillige sygeplejersker, cirka 4 timer om dagen.
- Okay det var flot.
- Vi har nogle fodterapeuter, som ordner fødder på dem og vi har et par frisører, som også kommer her.
- Hold da op.
- Det er gratis, for det er frivilligarbejde alt sammen. Så laver vi en del aktiviteter ud af huset. Vi har to unge aktivitetsmedarbejdere (navnene er fjernet), som står nede i køkkenet, som laver forskellige ting. Går ud og spiller wolleyball.
- Ja jeg så godt lige de stod dernede, de var i gang med at spille noget basketball eller hvad det nu var.
- Ja lige præcis. De går også over og spiller badminton med dem ovre i (stednavnet er fjernet). Øh, på torsdag skal de på en kanotur. Så har vi tre ferieture om året til (stednavnet er fjernet), af en uges varighed.
- Hold da op. Og de skal slet ikke betale noget for at komme med overhovedet?
- Nej vi dækker alle udgifterne.
- Og det er så alle de hjemløse, der har lyst til at komme med, der kommer med eller hvad?
- Nej. Vi øh, vi selekterer dem.
- Ja.
- Og det gør vi simpelthen fordi, for det første kommer de til at bo meget tæt sammen i den uges tid, og vi vil ikke have nogen voldelige elementer med.
- Nej.
- Dem vi ved, der laver ballade, de kommer ikke med. De får simpelthen ikke tilbuddet.
- Nej.
- Og jamen. Det var sådan meget groft, sådan det er skruet sammen.
- Ja, okay. Når i så betaler alle de der ting, altså hvor kommer.. Hvor får i alle de indtægter fra?
- Jamen vi er afhængige af satspuljen, som vi ansøger om hver fjerde år. Der får vi en portion penge om året, der dækker lønudgifter og husleje og brugerrelaterede udgifter.
- Ja, så den dækker det hele?
- Nej den dækker ikke renovering af ejendommen. Som i kan se kunne den godt trænge til lidt maling. Ja det her ser jo meget pænt ud, men den øvrige del af ejendommen kunne godt trænge til.
- Ja okay. Kan man søge om det nogen steder?
- Ja, men det bliver jo så eksterne fonde. Typisk private fonde, som går ind og dækker renovering af sociale tilbud.
- Ja.
- Og det gør vi også, men der er jo mange om buddet i København.
- Ja.
- De fleste af os bor i sådan nogle gamle bygninger her.
- Ja. Så lang tid det fungere, så er det vel fint nok.
- Jo, men altså vi bruger jo 20.000 om måneden i varme ikk’. Hvis der var nogle, der ville sponsere termoruder, så kunne det være det kunne bringe varmeudgifterne lidt ned.
- Ja det må man da sige.
- Ja når man taler om co2 udslip osv. ikk’.
- Ja. Nu tænker jeg, at der er jo mange steder for de hjemløse, hvor de kan gå hen her i København. Altså hvad gør i lige for at tiltrække de hjemløse hertil?
- Vi gør ikke noget.
- Nej, de kommer bare?
- De kommer bare. Altså hjemløse de er jo ikke meget for at bevæge sig udenfor deres område.
- Nej, det er jo det.
- Så dem, der kommer her, de kommer fortrinsvist fra ydre Nørrebro og Nordvest kvarteret.
- Okay.
- De kunne ikke finde på at tage indtil (stednavne er fjernet), for at hænge ud der. De er i deres nærområde, det er her de føler sig trygge.
- Så det er de samme hjemløse i ser?
- Stort set. Altså jeg vil tro, at 90-95 procent af dem er gengangere. Det sker, at der kommer nogle nye engang imellem og nogle forsvinder.
- Ja. Nu siger du så det der med, at de optøjer der i ikke vil have på jeres stuer, er det sådan at, hvis det er nogle, der kommer her og som har lavet meget ballade førhen, får de så nægtet adgang på en eller anden måde?
- Nej, men vi kender dem jo. Vi ved, hvem det er, der er nogle bullerbasser, der så laver ballade hernede og dem gider vi ikke tage med.
- Nej.
- Altså, hvis de ikke kan forstå, at man skal opføre sig ordentligt, så er det fair nok, men så får de bare ikke nogle tilbud.
- Ja okay. Altså når du siger tilbud, er det også sådan at i vejleder dem på en eller anden måde? Altså har i nogle …
- Nej.
- Samtaler, snak eller noget?
- Nej, vi er ikke et behandlingstilbud. Vi knytter kontakt til sagsbehandlere, til læger og til kriminalforsorgen osv. Men derudover gør vi ikke noget.
- Nej okay.
- Det er klart, at råd og vejledning kan vi altid give dem, men det er også det.
- Ja ja, okay. I ser ikke nogen, som så er hjemløse og som så er, hvad hedder det.. Som så ikke er hjemløse længere på et senere tidspunkt? Altså som kommer ud af hjemløs situationen?
- Jo altså man må jo sige, at 75 procent af dem vi har her i huset er funktionelle hjemløse, de er jo ikke reelt hjemløse, de har alle sammen en lejlighed.
- Okay.
- Øh, men af forskellige årsager kan de ikke tage ophold i egen bolig.
- Nej.
- Øh, en del af årsagen kan være at de har levet på gaden i mange år og for dem er det svært pludseligt at være indenfor i en lejlighed, udover når de er tvunget til at sove der.
- Ja.
- Mange af dem har jo en formentlig psykriatisk diagnose, en del af dem er formentligt også ovre i ADHD aspektet.
- Okay.
- Og store dele af dem har personlighedsforstyrrelser. Og om det er misbruget, der har udløst det eller om de har selvmedicineret sig igennem en årrække vha. deres misbrug.
- Det er ikke til at vide?
- Nej det er ikke til at vide, nej.
- Hvor mange sådan af dem, der kommer her ser i med misbrug?
- Jamen de har alle sammen misbrug. Jeg tror ikke, der er nogen af dem, der ikke har misbrug. Det kan godt være, at de siger, at de ikke har det, men i så fald er det, fordi de holder sig en lille pause. Jeg tror 99 procent af dem, er på lægeordineret medicin og jeg synes det er et problem faktisk, at de læger som i virkeligheden er misbrugslæger, de ordinere for meget medicin. De ordinere så meget medicin, så vores misbrugere kan gå og sælge af dem.
- Nåh.
- Og dermed er der et marked for ikke-misbrugere og det synes jeg simpelthen er et voldsomt problem, at man ikke forholder sig til det.
- Ja det er det da.
- Jeg synes det er dybt uprofessionelt, at vi har nogle læger, der bare udskriver recepter.
- Ja, også er der egentligtalt for meget af det.
- Ja og de udskriver dem formentligt, fordi så lukker de kæften på den voldsomme misbruger, så slipper de for at se vedkommende før om en måned.
- Ja.
- Men jeg synes simpelthen det er uprofessionelt.
- Ja, det er det godt nok. Ser i meget af det, at de sælger det videre?
- Vi ser det ikke, for det er bortvisningsgrund, men vi ved jo, at det foregår.
- Ja, okay.
- Og vi hører det også fra misbrugscentrene her rundt omkring, at folk de kan komme herned, hvis de har lyst til at få nogle flere piller.
- Nå. Det er jo ikke nemt, at gøre noget ved, når i ikke kan se det.
- Nej, jeg forsøger at have et samarbejde med narkotikaenheden oppe på Bellahøj politi, for at få dem til at patruljere noget oftere hernede, men pille salg af legalt medicin bliver ikke prioteret særlig højt af Københavns politi.
- Nå.
- Det er et spørgsmål om ressourcer.
- Ja.
- Og de vil hellere koncentrere sig om heroin og kokain salg. Også fordi det er svært at løfte en bevisbyrde, fordi så skal man til at kontrollere, at de piller man har, svarer til det medicin han må have for sin læge osv. osv. Det er en tung bevisbyrde at lave.
- Ja.
- Så medmindre man tager dem direkte i salget i selve salgsøjemed, så er det svært at gøre noget ved.
- Ja, ja det er det. Hvad så inden for de seneste 5 år, har i set en udvikling indenfor de hjemløse? Kommer der flere eller har det sådan?
- Nej jeg synes det er status quo.
- Ja.
- Altså der er lavet forskellige optællinger. SFI de laver jo jævnlige optællinger omkring antallet af hjemløse i København og formentligt også i andre storbyer i Danmark.
- Ja.
- Men vi ligger omkring de der små 5000, ja.
- Ja okay.
- Og det er jo inklusiv de folk, der bor på herberg osv.
- Ja.
- Kvindecentre og ja.
- Det var bare fordi, dengang vi ligesom tænkte over det, men det kan jo også være fordi, at vi selv er blevet ældre, men sådan de seneste år er det ikke fordi, at vi har hørt så meget om det at være hjemløs, om det er fordi det på en eller anden måde er blevet lidt mere legalt i samfundet at være det?
-Nej, jeg tror aldrig det bliver legalt at være hjemløs, men jeg tror at i København…
- Men det er som om, det er kommet lidt mere frem i gadebilledet?
- Ja, altså København har jo mange tilbud til hjemløse og et typisk eksempel er juleaften, hvor man skal holde åbent for de hjemløse og vi havde åbent her juleaften, men altså der var jo ikke udsolgt.
- Nej okay.
- Og det er jo et udslag af, at der er så mange tilbud i København, hvor hjemløse kan gå hen.
- Ja.
- Nu er det jo primært frivillige i har her, altså ser i, at der er flere unge, der gerne vil være frivillige, for det er jo sådan lidt chikt at være det.
- Ja det gør vi, men de unge suffler rundt.
- Ja.
- Og det er et problem. Og engang imellem gider vi faktisk ikke rigtigt bruge tid på at uddanne dem til frivillige, for vi ved de holder ikke i 14 dage, så er de smuttet igen – videre til det næste tilbud.
- Nej. Det er bare sådan en fase de eventuelt har eller?
- Jeg ved det ikke, fordi de forsvinder jo bare.
- Ja. Er det så sådan, at når i ansætter nogen frivillige eller tager nogen ind, at de skal have en hvis erfaring eller baggrund eller sådan?
- Nej, det er mere lyst. Også snakker vi lige med dem, for at finde ud af, hvad er deres begrundelse for. Det kunne jo være, at der var nogle andre tilbud, som de var mere egnet til.
- Ja. Hvor mange frivillige har i her på stedet egentligtaget?
- Jamen vi har vel en 30.. 30 stykker vil jeg tro. 30-35 stykker, det svinger lidt frem og tilbage.
- Okay. Og hvor mange er sådan på vagt i huset eller hvad man kan sige sådan?
- Jamen vi er jo altid en 4-5 ansatte.
- Ja.
- Også har vi vel en 3-4 frivillige i løbet af dagen.
- Okay. Og hvornår kommer de ind?
- Jamen de frivillige møder typisk ind fra 10-14.
- 10-14, okay. Det er der, der kommer flest til huset eller?
- Nej, men det har måske noget med at gøre, at man også skal passe på ikke at udnytte de frivillige, så der skal selvfølgeligt være noget at lave ikk’.
- Jo.
- De kunne godt møde ind kl. 8, men så ville de sidde og trille tommelfingre og drikke kaffe. Og det er der jo ikke nogen grund til.
- Nej.
- De skal jo være der, hvor der er brug for dem.
- Selvfølgelig.
- Hovedparten af vores hjemløse kommer jo først op af formiddagen. Altså der er en fast skare på 5-6 stykker, der kommer om morgenen og drikker kaffe, men resten kommer jo dumpende ved 10-11 tiden.
- Okay. De 4-5 ansatte du snakkede om, hvad er det for ansatte, der er her i huset?
- Jamen vi har en kok også har vi en socialpædagog på flex-løn, også har vi to pædagoger.
- Ja.
- Også mig selv.
- Okay, ja. Spændende. Så der bliver lavet noget pædagogisk arbejde her eller hvordan?
- Jo, men det gør der jo, men det er jo svært. Det er sådan lidt svært definerbart område og beskrive, hvad er pædagogisk arbejde. Altså er det pædagogisk arbejde, at få dem til at gå i bad nede i kælderen, fordi de lugter. Er det pædagogisk arbejde, at få dem til at holde op med at råbe, når de sidder og spiser middag sammen med nogle andre.
- Ja. Men du har aldrig oplevet nogen frustrationer fra de pædagoger, der er ansat her? Altså at de ligesom ikke kan se en…
- Jo jo jo.
- En udvikling?
- Jo masser. Og jeg bliver også selv frustreret, der er jo ikke nogen udvikling blandt de mennesker her.
- Ja.
- De mennesker, der kommer her, det er Københavns lodseplads. Vi tager dem ingen andre vil have, groft set.
- Ja.
- Altså 75 procent af dem er behandlingstrængende og burde være indenfor psykiatrien. Psykiatrien tager imod dem og smider dem ud, fordi de er for besværlige at have med og gøre.
- Ja.
- Så er de endt på gaden igen, selvmedicinere sig, kommer herud og sidder og råber og skriger.
- Ja, okay.
- Så vi tager dem, ingen andre vil have, og det er opslidende.
- Ja det kan jeg da godt forstå i et arbejde.
- Jeg vil tro, at folk de i snit holder måske en 5-6 år herude. Altså, man siger engang imellem at de folk, der holder mere end 5-6 år, at de har formentligt en rem af huden – de er enten tidligere misbrugere, eller også er de lidt… ja.
- Okay. Ja det kunne jeg godt forestille mig, var meget opslidende.
- Gør i noget for at tiltrække nogen frivillige?
- Ja vi er på frivillig.dk. Der lægger vi annoncer ud.
- Ja okay.
- Der får vi også. Også sådan at vi søger mere specifikt – aktivitetsfrivillige eller hvad det nu kan være.
- Ja.
- Det er også en frivillig vi har, som hjælper med at søge fonde, som kommer hver fredag og ja.
- Okay. Men er det svært, også det der med vinduerne, altså det må være svært at søge de der fonde og få noget ud af dem, når der nu er så mange steder i København?
- Altså nej jeg vil sige. Altså, de fonde er jo landsdækkende fonde, så alle i Danmark kan jo søge, men der er jo nogen, der er mere prestige i at give penge til end andre. Og set ser jo altid godt ud på et firmas hjemmeside, at man støtter institutionen frem for en eller anden Nigeriansk venskabsforening. Eller hvad jeg ved, ikk’.
- Ja.
- Altså ikke fordi, at der er noget galt i det på nogen måde, firmaet tænker jo også strategisk ikke, altså hvad er det, der ser bedst ud på vores hjemmeside.
- Ja selvfølgeligt.
- Så på den måde kan man sige at vi har et brand, der gør at vi har relativt let ved at skaffe penge.
- Ja.
- Nu tænker jeg sådan i forhold til studerende, sådan som os, hvor ofte har i sådan studerende, der er ude og besøge jer?
- Jamen det har vi et par gange om måneden. Og vi er begyndt at sige nej. Ikke så meget til de videregående uddannelser, men vi får mange henvendelser fra folkeskoler, 9. – 10. klasse som lige skal ud og skrive et eller andet. Dem siger vi simpelthen nej til eller også finder vi en af vores gode hjemløse, som kan snakke med vedkommende om det, fordi vi bruger for meget tid på det. Jeg får en ph.d., som skal skrive noget speciale om socialt udsatte i København. Hun kommer ned fra Aalborg Universitet og skal være her i 3 måneder.
- Okay.
- I næste måned, så folk søger herned, for at snakke med os om det her.
- Spændende. Men det er ikke sådan, at i er tilknyttet nogen steder, hvor man så kan komme i praktik her?
- Nej nej, vi tager ikke praktikanter. Det har vi tidligere gjort, men øh… Vi har ikke rigtigt, øh… Altså, der var for meget arbejde med det, fordi vi skulle ligesom tage os af vedkommende samtidigt med at vi skulle tage os af vores egen hverdag hernede osv. Så vi valgte simpelthen at sige fra overfor det.
- Ja, man skal i hvert fald have nogle ressourcer til…
- Jo og jeg synes også, at når man sidder her som pædagogstuderende, så har man også brug for at have en praktikvejleder, som også er tilstede og som også kan vejlede, og der skal være tid til vejledningstimer osv.
- Ja helt klart.
- Og det har vi altså ikke, for sådan hænger vores hverdag ikke sammen.
- Nej. Hvad så, nu når I lukker, er det kl. 15 eller 14 i dag…
- Ja kl. 15.
- Hvad gør de hjemløse så? Opholder de sig så, altså må de godt opholde sig ude foran huset eller hvad gør de så?
- Øh ja det må de indtil videre. Vi spærrer hele grunden af nu.
- Okay.
- Fordi der kommer klager fra de øvrige andelsboligforeninger, der ligger her rundt omkring os. Fordi folk sidder hernede og råber og skriger, og drikker til langt ud på natten og også nogle, der tager ophold herude i weekenderne.
- Okay.
- Og det vil vi selvfølgeligt ikke have.
- Nej da.
- Så vi vælger at spærre det af nu, også en port op, så tømre vi simpelthen hele området ved 15 tiden.
- Okay. Altså, du sagde, at de også overnatter her, hvornår åbner i så huset igen?
- Det er kl. 8. Men det er ganske uofficielt, at de overnatter her.
- Nå okay.
- For det vil vi ikke ha’. Vi vil ikke have at folk de begynder at slå lejr hernede omkring. Overhovedet ikke. Så må de finde en anden park og sove i.
- Ja.
- Lige i forhold til den der med. At når der kommer studerende, hvordan reagerer… Altså, det må jo også være forstyrrende at der hele tiden kommer nye mennesker, der gerne vil snakke med dem osv.?
- Nej, for det er som regel altid de samme hjemløse som de studerende taler med.
- Okay, så de er vant til det?
- Ja ja, det er de og de har lyst til at snakke med dem.
- Ja.
- Øh, de øvrige hernede de vil fuldstændigt ignorere jer.
- Okay.
- Det er jo ikke fordi, at de ikke vil snakke med jer, men de ser så mange… De har set så mange pædagoger, socialrådgivere og socialmedarbejdere hele deres liv, så de gider sgu ikke rigtigt at beskæftige sig med det.
- Nej okay.
- Altså, de vil bare gerne have deres penge ind på kontoen hver den første, også have ret til at tage deres piller og drikke deres bajere. Også skal man helst blande sig udenom alt det andet, ikk’.
- Ja. Det er også mange mennesker, man har skulle forholde sig til hele livet.
- Jo og mange af dem har formentligt været socialt udsatte helt tilbage fra tidlig barndom, men altså, det er jo ikke noget vi ved om, for de snakker ikke om det. Men rent statistisk så vil der være en voldsom majoritet af udsatte børn, der er blevet voksne og ender hernede.
- Ja.
- Det jo hænger sammen.
Efter dette interview viste lederen os selve huset og introduserede os for kokken, som laver frokostmåltiderne. Vi tilmeldte os straks til at spise med på dagen, da menuen tiltalte os og ikke mindst prisen, som var sølle 15 kroner. Vi hilste efterfølgende på en hjemløs dame, som lederen syntes vi skulle snakke med. Vi spurgte hende, hvor hun havde lyst til, at vi skulle sætte os og vi placerede os i rummets hjørne, hvor der på daværende tidspunkt var mest ro til interview. Vi gik i gang og det lyder:
- Vi har simpelthen altså bare lavet nogle spørgsmål, hvis det er vi går helt kolde Så vi lige har lidt at forholde os til.
- Ja ja helt i orden.
- Tak.
- Men du hedder Helle, ikke?
- Jo
- Hvor gammel er du?
- Jeg er 48.
- 48, og hvor lang tid har du sådan boet på gaden?
Hendes telefon ringer
- Hov, bare tag den.
- Hun snakker i telefon ”Ja.. Ja.. ja ja jeg sidder nemlig lige og taler med nogle studerende så det kan du bare gøre. Jo jo okay, hej.”
Vi fortsætter interviewet
- Ja
- Det var 48 år du sagde?
- Ja
- Og hvor lang tid har du boet på gaden?
- Øhh, Jeg har fået lejlighed nu, ikk?
- Okay
- Men jeg gik på gaden i seks-syv år.
- Okay, hvor du ikke havde noget hjem overhovedet?
- Ja
- Hold da op
- Og heller ikke noget familie eller noget, vel?! Begge mine forældre var stofmisbrugere og er døde af en OD’er (overdosis)
- Okay
- Begge to, ikk?
- Ja
- Så har jeg godt nok en søster ovre i Ålborg, men øhh…
- Hende snakker du ikke så meget med?
- Nej, fordi at jeg røg på det, ikke?
- Ja
- Og jeg startede da jeg var 13, ikke.
- Okay, det var sørme tidligt.
- Ja
- Ja
- Var det der dine forældre døde?
- Nej, det er en snart 25 år siden de døde
- Okay
- Men jeg har jo ikke set andet hele mit liv end.. fra dem.
- Nej
- Men det er hårdt at gå på gaden, også som stofmisbruger, fordi for at skaffe penge til stoffer, der er man nød til at prostituere sig selv, desværre.
- Ja okay
- Ikke, og det er jo alle
- Det er ikke en rar følelse tror jeg
- Nej
- Og du mister meget, fx jeg har slet ikke lyst til sex, jeg har ikke været sammen med en i 5 år.
- Okay
- Jeg kan ikke
- Nej
- På grund af jeg har gået og lavet penge på den måde
- Ja
- Nu får jeg så metadon, og det har jeg fået i små 25 år
- Og hvor henter du det henne, metadonen?
- På apoteket
- Okay
- Jeg er så heldig jeg ikke er røget op på et center
- Ja
- Såå, der er stor forskel på at hente på apoteket og på center, ikke
- Ja okay
- Hvornår har du så fået din lejlighed, den du snakkede om? Er det sådan for nylig?
- Nej, jeg fik så en lejlighed i lundtoftegade som jeg desværre sagde op og flyttede på landet.
- Nå okay, du var ikke sådan helt vild med at bo i lejlighed?
- Nej og jeg boede… Kokken står og signalere malkning af en ko til Helle, der lige mister fokus lidt.
- Det er svært at koncentrere sig når der….
- Nej det var fordi han stod og som om jeg skulle malke køer. Øhh nej og jeg havde ikke nogen bil eller noget vel, så det var noget rigtig lort, så jeg skred fra det hele.
- Okay
- Tøj og alt, hele mit hjem, ikke. Og så gik jeg så på gaden igen.
- Ja
- Øhh så tænkte jeg.. Ja så har jeg jo også siddet i spjældet
- Var et på grund af…
- Det var på grund af indbrud, dokumentfalsk tyveri, røveri, vold og..
- Hvor lang tid sad du så inde?
- Jeg har siddet alt i alt ni år
- Okay
- Ikke i træk
- Nej når du sådan…
- Over flere gange ikke. Øhhm og det må jeg indrømme det har jeg haft det godt med fordi jeg gik på gaden, og der havde jeg en seng at sove i, fik mad tre gange om dagen, jeg kunne komme i bad og...
- Ja det var da rent luksus kan man sige
- Ja ikke, jeg var helt ked af det da jeg skulle løslades
- Ja
- Jamen det er forfærdeligt man skal sidde og sige det, ikke
- Men det kan være der er lidt mere faste rammer i forhold til hvad der er på gaden?
- Ja lige nøjagtig, lige nøjagtig
- Hvad så er der så nogle bestemte du hænger ud med her, er der nogle du går sammen med ude i gadebilledet?
- Ja, en der hedder Flemming, vi bor det samme sted.
- Nå så i går sådan sammen og passer på hinanden?
- Ja, ja
- Det er også meget rart
- Han er også lidt syg, så jeg tager mig lidt af ham
- Okay, det er rart at have en
- Ja det er det
- Det kan jeg godt forstå
- Hvad så med penge, får du…
- Jeg får førtidspension
- Ja, og hvor meget er det på, hvis jeg må høre?
- Den er på titusinde og noget ikke, og så den lejlighed jeg har nu, der er huslejen på nitusinde
- Orv, det var da dyrt, men det er også fordi det er her i København jo, så dyrt er det altså ikke der hvor vi kommer fra. Nej. Jeg tænker hold da op. Men det er da dyrt.
- Ja, jeg får heller ikke mere end 600 kroner udbetalt den første.
- Det er da ikke til at lave for heller, hvad gør du så for sådan
- Jeg låner og finder ud af noget, nogle ganger er jeg nød til at sælge noget medicin
- Og det kan du sagtens, du skal ikke bruge alt den medicin du får?
- Jo jeg skal, så det kan jeg ikke
- Nej
- Øhh, men så har jeg så den gode ven som jeg så kan låne af
- Ja
- Men det er sørgeligt man skal sælge sin medicin for at overleve
- Ja det kan jeg da godt forstå hvis du har brug for den for at føle dig tilpas hver dag
- Ja, altså det er jo for at jeg kan komme til at fungere lige som jer
- Ja selvfølgelig
- At jeg får den medicin, ikke, for at jeg ikke skal blive angst
- Men er det slet ikke muligt at få en billigere lejlighed eller?
- Jo jo og jeg er også i fuld sving
- Det kan jeg godt forstå
- Med at finde noget andet, ikke. Såå
- Men der er rift om dem her i København, tror jeg, sådan i omegnen i hvert fald
- Det er ikke bare lige sådan at få en lejlighed i København
- Nej det kunne jeg godt forestille mig
- Og jeg må indrømme jeg har overvejet om jeg skulle flytte til Jylland, Fyn, fordi det er så billigt ikke
- Men så er der igen en masse tryghed ved at være herovre når du er vant til det, og det er også det man skal..
- Ja jeg er Københavner med stort K
- Ja
- Så det vil blive en omvæltning, men samtidig ville det også være godt, for så ville jeg lære nye mennesker at kende
- Ja det kan jeg godt forstå, og komme ud af nogle af de mønstre man måske har været i, en frisk start i hvert fald
- Lige nøjagtig
- Nu er det bare lige vores standard spørgsmål, men har du været tilknyttet arbejdsmarkedet på et tidspunkt?
- Jeg er udlært kontorassistent
- Ja
- Men jeg nåede aldrig at få brugt uddannelsen, da jeg blev udlært, fordi der gik firmaet neden om og hjem
- Ja
- Jeg ved ikke om I kan huske det firma der hed ”Bourve Plomrose”?
- Nej det siger ikke lige sådan
- De laver konserves, pølser og små cocktailpølser og sådan noget.
- Nå det var da ærgerligt, og så var det ikke lige til at finde noget igen?
- Nej, nej det var det ikke og der var jeg jo som sagt på stoffer også
- Ja
- Men jeg fik da min uddannelse og det er jeg stolt af
- Det kan jeg godt forstå, det er også en sejr i sig selv
- Men at jeg så aldrig har fået den brugt
- Så kan man i det mindste sige man har taget en
- Ja
- Det er vigtigt også
- Så jo jeg har arbejdet, jeg har også arbejdet inde ved Spies
- Spies, ja
- Ja, som piccoline
- Ja, var det lige efter uddannelsen som kontorassistent?
- Nej det var før
- Før
- Ja, fordi da jeg blev 18 tilbød de mig en uddannelse, og det sagde jeg selvfølgelig ja tak til, ikke. Og så har det her hus også hjulpet mig utroligt meget, ikke
- På hvilken måde, sådan?
- Jaa øhh på hvilken måder..?
- Men det at du har kommet og kunnet være her, og der altid er nogen at snakke med
- Ja og har du nogen problemer så
- Så er der altid en at komme til?
- Ja og der er altid en der er frisk på at tage med op og tale med ens sagsbehandler og sådan noget ikke
- Ja sådan noget træls noget man ikke altid forstår
- Ja ikke, det er meget rart at have en med her fra, det er sådan lige som om de lytter bedre, ikke?
- Ja og de forstår ens situation man sådan lige står i
- Nej, nu har jeg lige været udsat for i, der skulle jeg sætte totusinde kroner ind på en anden generations konto, de går og laver afpresning på folk
- Okay
- Og gør du det ikke, så bliver du bare skudt, sådan er det herovre
- Var det fordi du skyldte nogle penge til en..
- Jeg skyldte ikke noget som helst
- Han har bare sagt at hvis ikke du aflevere totusinde
- De truer folk til at udlevere deres bankkonto og pinkoden
- Nå, nej nej
- Og den har jeg lige været på, ikke, så jeg er allerede flad
- Ja det kan jeg da godt forstå hvis du kun fik seks
- Men det var min boligsikring, jeg får, min husleje er jo så dyr, ikke, så jeg får lidt over tretusinde i boligsikring.
- Nå okay
- En anden hjemløs kommer hen til bordet og hilser
- Forstyrrer jeg?
- Vi er lige midt i et interview, men ellers ikke
- Hvem er I?
- Vi er fra Randers af, tre pædagogstuderende der er herovre for at studere hjemløse
- Det skal jeg lige have oversat, hvor kommer du fra?
- Jylland
- Nårh ja det har jeg hørt noget om
- Nå okay
- Men hvorfra?
- Fra Randers
- Ja, det er også udmærket sted
- Det var godt
- De har et meget godt fodboldhold derovre
- Ja, hu ha da, det er dem der i bunden af superligaen
- Endnu en hjemløs kommer hen til bordet
- Sidder I og holder kvindesnak her?
- Nej, det er nogle studerende fra Randers
- De hjemløse mumler lidt til hinanden, og vi fortsætter interviewet
- Ja, næste punkt, hvad har sådan betydning i dit liv, er der sådan nogle ting…
- Jeg har en søn på 21
- En søn på 21, ser du ham, eller..?
- Ja og nej fordi jeg dummede mig sidst han var inde og besøge mig, jeg røg hash
- Ja, det var han ikke så glad for
- Nej, og det er over et år siden
- Ja, bor han her på Sjælland?
- Ja han bor i Jægerspris
- Nå, okay, og hvad laver han?
- Han er udlært bilmekaniker
- Nå hold da op, det er også en god uddannelse
- Men ham fødte jeg desværre med… Han var abstinent da han blev født
- Okay
- Og lå fire måneder til nedtrapning
- Ja
- Såå
- Blev han taget fra dig, eller?
- Nej, jeg valgte selv at anbringe ham
- Okay, frivillig anbringelse
- Ja, og jeg har også forældremyndigheden, eller havde forældremyndigheden ikke, men nu er han jo blevet 21, så
- Ja så kan han klare sig selv
- Ja
- Hvad så med faren, er han…?
- Han er død
- Han er død, okay
- Han er død
- Han levede også på gaden, eller?
- Nej, nej, han blev gift og fik et barn mere
- Nå
- Ikke, men han er som sagt død og borte
- Så din søn, ham tænker du meget på, sådan i hverdagene?
- Ja, han er i mine tanker hver dag, jeg kniber da også en tåre, for selv om jeg sender en sms, der kommer ikke noget svar
- Men du håber?
- Jeg håber, og håber, og håber
- Ja
- Han skal nok komme
- Ja
- Det er bare et spørgsmål om tid
- Ja, men det er aldrig sådan så du har tænkt, nu siger du, du er sådan lidt afhængig af stoffer og sådan noget, eller metadon i hvert fald, det er ikke sådan du tænker det kunne være en af grundene til at han ikke har lyst til at have kontakt med dig?
- Nej, fordi han ved godt jeg skal have metadon
- Okay
- Fordi ellers går jeg ud og tager heroin og alt muligt
- Ja
- Og det rører jeg slet ikke efter jeg er begyndt på metadon
- Okay
- Det holder jeg mig kun til, ikke
- Okay
- Og så har jeg så lige fået konstateret at jeg har dårligt hjerte også
- Ja
- Det gør det jo slet ikke bedre
- Nej, det kan jeg da godt forstå, man bliver jo nervøs
- Men altså jeg har jo min lejlighed, ikke
- Ja, så du har et sted at være, du er tryg ved at være der
- Nej det er jeg ikke, for det er der alle de der anden generation holder til, ikke
- Nårh ja, det var det du fortalte
- Ikke, så jeg var jo også nød til at betale de der totusinde, ellers kunne jeg ikke gå på gaden
- Så kunne du heller ikke komme hjem
- Nej nej
- Nej det var da frygteligt at bo sådan et sted
- Ja, men jeg skal også bare væk derfra
- Det kan jeg godt forstå
- Hvor lang tid, i hvor mange år har du fået førtidspension?
- Den gik igennem i ’91, ja der sad jeg faktisk også i spjældet da brevet kom
- Okay
- Om at den var gået igennem
- Den var gået igennem
- Og i dag er det så svært at få pension
- Det er det bare, det er rigtigt, det er næsten umuligt
- Ja det er det, du skal komme med hovedet under armen
- Ja næsten, det skal man godt nok
- Ja
- Det var godt du havde fået den så
- Ja, det priser jeg mig også lykkelig for
- Ja, ja for søren, ja det var godt
- Men som vi fortalt, så kommer vi fra Randers af, og undersøger de her hjemløse, og så har vi også Grønland inde i billedet
- Ja
- Altså har du haft sådan… Har du noget syn på de har hjemløse grønlændere?
En eller anden kommer hen til bordet
- Hej alle sammen
- Hej
- Jeg hedder Rusti
- Rikke, skal jeg tage den anden hånd?
- Jeg er lidt små spastiker
- Hej, Tina
- Halv tosset
- Camilla
- Dav, det er RustiDav Rusti, jeg hedder Helle
Nå skal jeg lige gentage (bliver afbrudt)
- Må jeg lige få det papir der?
- Ja det må du i hvert fald gerne, hvis du lige har lyst til at…
- Det ville være synd for mig, hvis jeg spildte noget kaffe
- Ja det er jo det, nå men det var de der.. (bliver afbrudt igen)
- Og hvad er dagens orden så?
- Ja det må du gerne
- Så kan jeg lige tage to, jeg kan ikke nøjes med en
- Fik jeg lige revet her?
- Nej nej
- Nej
- Nå det var heldigt, nå det var de der hjemløse grønlændere, dem undersøger vi om..
- Hjemløse grønlændere
- Nå
- Er det sådan i har sådan et syn på dem? Altså
- Altså jeg kan ikke lide dem
- Hvordan kan det være?
- Det er når de drikker, de bliver så..
- Stjerne psykopater
- Gør de det?
- Ja
- Så i går ikke rigtig sådan med dem?
- Nej
- I går sådan lige i en bue uden om dem?
- Du kan ikke hjælpe en grønlænder, så får du en flaske i nakken bagefter
- Ja det er ikke rart, nej
- Så det skal du ikke begynde på
- Nej
- Nej
- Det kan du godt glemme, grønlændere og sumilianere, hold dig langt væk
- Okay
- Dem holder jeg mig langt væk fra
- Har du haft nogle episoder med dem, eller
- Nej, nej, men jeg har set meget, ikke
- Ja okay
- Du er også halvt grønlænder
- Og så det sidste af vores punkter, har du nogle fremtidsdrømme?
- Hvad?
- Fremtidsdrømme
- Ja helt klart
- Har du det?
- Hvis bare jeg kunne lave mit liv om
- Dit liv om? Så havde du gjort nogle andre ting
- Ja, så var jeg (bliver afbrudt af Rusti)
- Men helt ærligt, hvem har sagt du skal lave dit liv sådan som det er blevet til?
- Det er jo mig selv
- Var det din far, eller var det din mor, eller
- Nej det var mig selv
- Hvad er det du piver over så?
Helle siger noget man ikke kan høre..
- Det kan jeg godt forstå, det betyder vel også meget
- Min fremtids drømme er at jeg snart får en ny lejlighed
- Ja
- Billigere
- Et sted hvor du føler du har det godt
- Ja, det er mig
- Nå jeg troede det var mig
- Det kan jeg godt forstå, det håber jeg i hvert fald går i orden
- Det håber jeg også
- Vi slutter af, og Rusti fortsætter med at dominere samtalen
Vi havde som sagt tilmeldt os frokost og vi blev derfor siddende ved det samme bord. Helle skiftede plads - vi fornemmede at Rusti stræmte hende lidt væk. Imens vi spiste snakkede Rusti meget med os alle tre, men efter lidt tid var han specielt koncentreret om Camilla. Da vi skulle til at slutte af og ville gå udenfor, for at trække lidt luft spurgte Rusti Camilla og ikke han skulle hans hendes tlf. nummer, Camilla og os andre blev meget forbavsede, chokeret over denne henvendelse. Camilla fik rigtig pænt snoet sig ud af situationen og vi gik udenfor, hvor vi besluttede os for at hoppe på cyklerne og forlade stedet - vi var ikke forberedt på sådan interesse og det overskred vores (specielt Camillas) grænser. Vi cyklede lidt væk, hvor vi stoppede og snakkede om, hvad vi så skulle lave.
Her kom der to hjemløse forbi os, dette var tydeligt at se på deres påklædning og den ene solgte Hus Forbi. Vi snakkede med dem i noget tid, men da vi ikke har noteret disse samtaler, har vi valgt ikke at skrive dem som interview.
Vores næste interview var med lederen af et kommunalt tilbud for hjemløse med bl.a. herberg, aktivitscenter og cafe. Lederen havde tilbudt os at sætte et møde op med en af deres hjemløse. Allerede da vi ankom til stedet opsøgte den hjemløse mand os og fortalte, at vi skulle snakke med ham. Vi var på daværende tidspunkt uvidende om dette, da vi jo ikke vidste det var ham vi skulle tale med. Vi spurgte derfor efter lederen af stedet og den hjemløse mand viste os i fuld fart op til lederen. Vi lavede følgende interview med ham på hans kontor:
- Det I vil, er det sådan en præsentation af, hvad vi er for et sted og hvad vores samarbejde går ud på?
- Ja det må du gerne fortælle lidt om, hvis det er
- Og hvad det er for nogle der kommer her
- Ja, og I afbryder mig endelig og stiller spørgsmål og hvis der er et eller andet
- Ja det skal vi nok
-Som sted, der hedder vi aktivitetscentrene som er delt op i sådan to søjler, vi har en beskæftigelses del, skal jeg sidde med den?
- Ja det må du gerne
- Det er delt op i to søjler, vi har den her café del, som er en dag og en nat café, vi har åbent alle nætter året rundt fra kl. ni om aftenen og så til kl. syv om morgenen. Og det er jo også juleaften, nytårsaften og alle andre helligdage. Og så har vi åbent i dagtimerne fra kl. syv om morgenen, når natteholdet har været på vagt, og så indtil kl. to i hverdagene, men lørdag og søndag og alle helligdagene er der lukket i dagtimerne. Og så er der altid lukket i det tidsrum mellem kl 14 og 21 om aftenen. Og så har vi en beskæftigelses del, vi kan også gå derover bagefter?
- Det vil vi gerne
-Hvor der er nogle forskellige værkstedsformer, der er lige fra kreativ værksted hvor man kan lave alt fra malerier til dryppe stearinlys, ler og alt hvad man kan finde på. De har også en lille butik herovre, som har åbent i dag, da det er torsdag, det kan vi gå over og se når vi skal ud, hvor de kan sælge lidt. Og så har vi de mere håndværksmæssige, lige fra snedkerværksted til metalværksted, og et værksted som står for hele det udendørsareal herude, alt fra snerydning til beskæring af træer og græs og så videre. Og derovre der kan, der kan vores brugere de kan arbejde derovre, tjene lidt ekstra penge, de må tjene det der hedder en dusør, det er 14 kr. i timen, det er det eneste vi må give dem ellers bliver de trukket i deres kontanthjælp, boligstøtte og medicintilskud og alt sådan noget. Og så prøver vi at lave sådan nogle individuelle forløb for dem, sådan en avancement trappe, hvor de hele tiden kan udvikle sig og komme på et eller andet nyt værksted efterhånden som de bliver mere og mere stabile, i sidste ende skulle det gerne ende ud med at man kom ud i et eller andet firma job, vi har en afdeling som udelukkende skaber aftaler med private firmaer, så de kan komme ud i virksomhedspraktik eller tilskudsordninger, og så i sidste ende forhåbentligt en helt almindelig ansættelse. Ja og de er meget forskellige de brugere vi har derovre, og de fleste værksteder må man gerne være påvirket, man må gerne både drikke øl og ryge hash og alt muligt andet i løbet af dagen. Der er selvfølgelig nogle af vores værksteder, der skal man være mere velfungerende og man skal være mere mødestabil, og møde op hver dag, men mange af dem der er det vigtigste ikke at de møder op fra 8-14, det er ikke det der er det primære for dem. Vi har så også et cykelværksted, som sådan er det mest velfungerende værksted hvor man kan være, hvor man også kan blive uddannet cykelmekaniker, cykelsmed, eller hvad det nu hedder, det ved jeg ikke. Men det er rent produktion, der er en samarbejdsaftale med alle.. Skal jeg ikke svare på det?
- Jo jo
- Der er en samarbejdsaftale med Københavns kommune, hvor vi sørger for cyklerne i hele hjemmeplejen i Københavns kommune og alt hvad Københavns kommune ellers bruger cykler til, vi samler dem og servicere dem og laver kørestole til dem på plejehjemmene i Københavns kommune, hvor der så er nogle brugere der samler dem og reparerer dem når de går i stykker og så videre. Og så er der ellers café delen hernede, vi er det der hedder en §110 institution, som er et midlertidigt tilbud. § 110 er typisk sådan en almindeligt herberg, hvor man har sit eget værelse som man betaler for at bo på, der adskiller vi os lidt fra de andre § 110 institutioner, fordi man ikke har sit eget værelse her, man sover sammen i sovesale derude, med op til 15 der sover sammen i sådan et rum.
- Okay
-På mange måder der er vi et rigtig, rigtig lausi tilbud, man får bare en madras, man får altså hverken lagner eller dyner, eller noget som helst. Vi kan hjælpe med nogle basale ting, man kan få noget billig mad i køkkenet herude, der er desværre ikke penge til vi kan give det gratis til dem, det kunne være fedt. Men man kan købe noget billigt mad, sodavand og mælk og så videre. Så kan man få en tandbørste, låne et håndklæde og få noget rent tøj, låne vaskemaskine og tørretumbler man kan benytte. Og man kan låne telefon og internet, mange af dem skal jo ind og bekræfte de er boligløse eller jobsøgende og så videre. Og så kan man få rene kanyler, så man ikke går og deler. Og ellers er vores primære pædagogisk vi skal, at formidle en eller anden kontakt, skabe en kontakt eller genskabe en kontakt i det etablerede hjælpesystem rundt om dem, vi kan ikke hverken ”et ord jeg ikke kan høre”, til alle dem der kommer her, de får hverken, de er hjemløse for det første, mange af dem får overhovedet ingen økonomi, hverken kontanthjælp eller noget som helst andet og langt de fleste, 90-90 % har også en eller anden form for misbrug, og vi kan jo hverken give dem et værelse, eller give dem hjælp, men vi kan sørge for der bliver taget kontakt til jobcentret så de kan få noget økonomi, og hjælpe dem til at blive skrevet op til et værelse og tage kontakten til dem.
- Okay
- For at må være her er der ikke særlig mange regler, man skal have lovligt ophold i Danmark, vi har i en periode rendt ind i rigtig mange østeuropæere eller afrikanere og så videre, som kommer til Danmark for at søge arbejde og så videre, dem må vi ikke hjælpe, dem skal vi afvise fra politisk side, det var vores daværende udenrigs, indenrigsminister, Karen Jespersen der bestemte at alle kommunale og statslige institutioner de må ikke røre folk uden opholdstilladelse i Danmark, dem skal vi afvise. Vi sender dem jo så selvfølgelig altid videre til, der er nogle forskellige private organisationer i København, fx kirkens korshær har nogle steder, og der er noget der hedder organisationen blandt hjemløse, de har nogle steder hvor de gerne må have flygtninge og andre uden lovligt ophold.
- Ja, Må i have grønlændere?
- Grønlændere må vi godt.
- Tina spørger om noget vi ikke kan høre
- Ja det gør vi. Altså for det første, så er der et helt overordnet samarbejde mellem de skandinaviske lande.
- Ja
- Så alle fra Norge, Sverige, Finland, Island må gerne benytte os på lige fod med alle andre.
-Okay
-Men der er den gyldne ting, at de ikke kan komme videre over på et herberg og bo, så det er rent faktisk langt hen af vejen er det lidt opbevaring faktisk bare, hvor man faktisk bare fastholder dem i deres situation når vi har dem her.
- Tina siger noget…
- De må gerne være her, men grunden til de ikke må komme videre over, det er brugerbetaling. I Københavns kommune er der fastlagt en ens pris, jeg tror den ligger på omkring 2700 som man selv skal betale når man skal ind og bo på et herberg. Og derudover, der er der også et eller andet beløb, som den kommune man har tilhørsforhold til, skal betale til den kommune, hvori herberget ligger. Og de andre lande vil selvfølgelig ikke betale for at en af deres borgere bor i København. Så de kan ikke rigtig komme videre.
- I princippet. København, vi har en samarbejdspartner der udelukkende arbejder med folk fra andre lande og prøver på at hjælpe dem, det kan jeg lige komme tilbage til senere, nu vi har en masse forskellige samarbejdspartnere jeg kan fortælle om senere.
- Ja
- Men det vi egentligt gør når der kommer nye beboere eller nye brugere ind her, det er vi jo deres situation lige nu, hvad er deres problemstilling, og hvad er det de skal have hjælp til. Og det er primært deres bolig situation, deres økonomi og så komme i noget behandling. Og så er der jo rigtig mange der har en eller anden somatisk, der er rigtig mange sygdomme, alt fra tuberkulose til alle mulige sår og så videre af at leve på gaden.
- Har i tilknyttet nogen sygeplejersker og læger herude?
- Ja, derovre i den bygning derovre, der er der en sygeplejeklinik
- Okay
- Hvor der er sygeplejersker
- Og det er frivillige?
- Nej de er kommunalt ansatte
- Nå okay
- Og så har vi også et samarbejde med noget der hedder sundhedsteamet, som faktisk er henne i den næste bygning igen, det er, der er der en læge og fire sygeplejersker, men de fungerer fuldstændig lige som en helt almindelig praktiserende læge, de udskriver recepter, altså de kører rundt på gaden i hele København, og kører ud og møder dem i parker eller på Christiania, eller på forskellige herberg hvor de hjemløse opholder sig. Og kører simpelthen ud og kan på stedet, på gaden udskrive recepter og også tit være behjælpelige med at få betalt for penicillinen eller hvad det nu måtte være
- Ja
- Hvis nu at borgeren ikke har penge til det. Dem har vi altid et stort samarbejde med. Deres primære opgave, altså sundhedsteamet, det er, det er at videreføre en eller anden hospitalsbehandling på gaden, fordi der er jo rigtig mange af den her målgruppe, der når de bliver indlagt på et hospital, så bliver de enten smidt ud på grund af deres adfærd eller de stikker selv af, fordi de skal ud og have fat i nogle bajere, stoffer eller et eller andet, så der er rigtig mange der ikke får den behandling de ellers skulle have haft, derfor prøver man at videreføre den til gaden. Nu røg jeg alligevel ind i samarbejdspartnere, så det kan vi lige så godt fortsætte i. Københavns kommune har oprettet noget der hedder hjemløse enheden, jeg ved ikke om i har hørt om det?
- Nej
- De blev oprettet første januar sidste år, og de har flere forskellige under afdelinger, de har blandt andet nogen der arbejder med det vi talte om før, folk der kommer fra udlandet, hvor de prøver via den pågældendes hjemlands ambassade i København, på at få etableret et eller anden form for tilbud i hjemlandet, uanset om det er Tyskland, Somalia eller Polen eller hvor det er henne, på at få startet et passende tilbud op i hjemlandet, så de kan komme hjem og få noget ordentligt behandling, fordi mange af dem bliver bare smidt ud af Danmark, sat på et fly, ud. Sådan for at sikre sig de har noget at komme hjem til. På den samme måde, på lidt det samme princip, så har de det samme med udenbys borgere, fordi der tit er borgere der kommer fra en anden kommune i Danmark, fordi der tit er sådan et økonomisk slagsmål mellem kommunerne i Danmark, for mange af dem søger jo mod eksempelvis Århus eller København, eller andre storbyer, og hverken København eller andre er steder er jo interesserede i at betale for dem, så der er tit sådan et økonomisk slagsmål mellem kommunerne, så de har nogle der udelukkende prøver at sørge for at der bliver betalt fra kommunerne, og at de får et tilbud, selv om de er stukket af fra den kommune de egentligt var i. Derudover har de også sådan nogle sagsbehandlere som kører ud, de sidder herude, der sidder faktisk to lige pt., de kører ud og er på forskellige hjemløse institutioner, de er herude hver torsdag, og det er simpelthen sagsbehandlere der kører ud og kan, de har en lille bærbar med de kan åbne deres sociale sag og alt sådan noget, i stedet for folk altid skal møde op på et eller andet kommunalt kontor, det er en rigtig stor barriere for mange tit, at de skal ind og møde op på et eller andet kontor og sidde og vente i timevis. Så de kommer herud også, og man kan møde dem rundt omkring i byen også. Ja, og hjemløseenheden.. Er det forvirrende?
- Nej
- Nej? Og de har også sådan en psykiatrisk team, projekt særtræk hedder de, hvor der både er psykiatere, pædagoger og så videre ansat, som vi også kan benytte os af, de kan selvfølgelig også udskrive medicin, sørge for de får medicin, sørge for de bliver indlagt, men kan også komme ud bare at følge, observere folk over en længere periode fordi der er mange som, der er en rigtig stor del som har en eller anden psykisk lidelse også, og mange af dem i forbindelse med et eller andet misbrug. Det er tit svært at sige, hvad der er kommet først, om de er psykisksyge pga. deres misbrug, eller om de er misbrugende pga. de har en psykisk sygdom. Der er rigtig mange af de psykisksyge der selvmedicinerer sig selv, hvis de hører stemmer osv., så ryger de noget hash eller et eller andet og så eskalerer det misbrug, og behandlingssystemet i Danmark det har traditionelt rigtig svært ved at hjælpe de her mennesker fordi psykiatrien ikke rigtig vil røre dem så længe de er misbrugende fx de kan ikke gå ind og arbejde kognitivt med dem og misbrugsbehandling vil heller ikke rigtig tage dem fordi de er psykisksyge så de også har svært ved at arbejde med dem, man kalder det dobbeltdiagnoser.
- Ja
- At man både har et misbrug og en psykisk lidelse, og der er nogle tilbud til dem, der er et lige herovre også, men der er slet ikke det antal pladser som vi oplever der er behov for. De er rigtig svære at arbejde med. Hvad har vi ellers. Det er sådan vores primære samarbejdspartnere, og så selvfølgelig de forskellige bo institutioner der er.
- Ja
- Ja. Eller så er vi, ja vi er normeret til at have 30 overnattende hver nat, men vi kører sådan noget åben dør politik, så vi stopper ikke når der er 30, altså vi, nogle nætter kan der være 25, men der kan også være 50 overnattende andre nætter.
- Har i plads til det her?
- Nej.
- Nej?
- Nej det har vi ikke, vi prøver at finde det
- Okay
- Vi har heller ikke madrasser nok til alle, så må de sove på gulvet eller sove på et bord simpelthen, men vi vil helst heller ikke afvise nogen, fordi vi er, altså vi er tit det første sted i fødekæden
- Ja
- Fordi man ikke skal være indskrevet, man kan komme direkte fra gaden. Mange andre institutioner skal men være visiteret til, til at komme til, igennem kommunen eller et eller andet, i hvert fald når man skal ind og have sit eget værelse.
- Ja
- Så vi vil helst heller ikke lukke døren for dem, for de er i forvejen skubbet rigtig langt ud i samfundet
- Ja
- Så vi prøver at se om vi kan få plads til dem. Vi har, vi har, hvad har vi, vi har omkring 120 forskellige mennesker igennem i døgnet og sådan mellem en 60 og 80 mennesker i løbet af en nat. Altså det er primært flok der er hjemløse der kommer og sover her, men der kommer også mange fra de andre, der er en masse bo-institutioner her på området og der kommer også folk der er kommet ud og har fået egen lejlighed som kommer for at få noget mad eller kommer for at få en snak med enten deres kammerater eller med personalet eller for at sælge eller købe nogle stoffer. Det er nemt at få fat i alt fra hash til heroin til fladskærme til alt muligt andet ude på området, det er ikke særlig svært.
- Nej, er politiet så tit herude, eller er det ikke?
- De kører nogle gange nogle runder men altså, og vi ringer til dem jævnligt også. Vi går også rundt med direkte overfaldsalarmer til politiet.
- Okay
- Som, det kan være rigtig, det er et voldsomt miljø tit, der er ikke særlig langt fra en eller anden diskussion til en fysisk konflikt, det kan gå rigtig stærkt nogle gange og det kan også ske man som personale bliver angrebet, det er ikke så tit det sker, men jeg tror da de fleste af os efterhånden har prøvet at blive spyttet på, eller sparket eller truet eller i hvert fald nogen af tingene. Vi har arbejdet rigtig meget med konflikthåndtering i flere år og vi har fået, de konflikter de er langt under halveret i forhold til bare for et par år siden, vi har ikke, det er sjældent det bliver så voldsomt. Men vi bruger også vores overfaldsalarm hvis nu vi, hvis nu der er en 5 eller 10 der er oppe og slås og vi står tre personaler, når vi vurderer, altså vi bruger dem ikke kun når vi selv bliver overfaldet, men også når der er en konflikt der er så voldsom vi vurderer at vi ikke selv kan få dem ned igen eller hvis der bliver trukket våben, så er det en politiopgave, så skal vi have politiet ud hurtigst muligt selvfølgelig
- Ja, selvfølgelig
- Hvis der bliver trukket en kniv eller en eller anden smadret flaske eller et eller andet, men det er heldigvis sjældent det sker lige for tiden
- Hold da op
- Så vi gør rigtig meget ud af der hele tiden er, at der hele tiden er nogen til stede ude i caféen fordi det er nemmere at gribe ind i en konflikt hvor man ser at den opstår, end hvis man stort set bare kommer ind i en konflikt
- Ja
- Hvor den allerede er eskaleret. Og så er der jo mange af vores, af de konflikter der er, er i virkeligheden konflikter der er startet tidligere på dagen, enten her på området eller på Christianshavns torv eller Christiania eller de der steder hvor der er mange der, hjemløse der typisk opholder sig i løbet af dagen, og så med det samme de ser hinanden om natten, så eskalerer konflikten, og de konflikter er selvfølgelig langt svære at gribe ind i end dem som man ser udvikle sig. Vi har, vi er, i dagtimerne er vi en socialrådgiver, som er her fast i dagtimerne, og så kører vi ellers med sådan en gruppe på 8 medarbejdere som dækker både dag- og nattevagter. Og der er en socialrådgiver i den, og så er der tre eller fire pædagoger, og så er der, og resten har lidt forskelligt, nogle har ikke nogen uddannelse, men til gengæld noget erfaring på området, vi har en sosu-hjælper og en der har en master i noget sundhedsantrologi, tror jeg det hedder, ja, det er sådan lidt blandet, vi prøver også på at have en så blandet personalegruppe som muligt fordi det er meget blandet folk der kommer her.
- Ja
- Men det er primært mænd der kommer her, jeg tror det er 95 % eller sådan noget der er mænd, i hvert fald af de overnattende. Meget meget få kvinder. Ja, altså der er langt flere mandlige misbrugere end kvinder, der er mange ovre i Danmark der altid, altså der er et bedre sikkerhedsnet for kvinder, man har haft kvinde krisecentre i, jeg ved ikke hvor mange år, jeg tror det var sidste år det første mande krisecenter blev oprettet i København, så derfor er der et helt andet sikkerhedsnet for kvinder, og kvinder er også bedre til at beholde, de er bedre til at beholde deres værelse når de får et værelse. Mændene bliver ofte smidt ud på grund af konflikter og alt muligt andet, og så er mænd mere disponeret genetisk for misbrug og hjemløshed.
- Hvor mange kvinder benytter dagstilbuddet så?
- Altså, jeg har ikke et præcist tal, også fordi vi har meget svært ved at lave sådan nogle præcise tal, fordi at vi ikke er et sted hvor man, hvor man bor i den forstand. Så det kan være alt fra en til ti i løbet af dagen, jeg vil tror vi har en 10 til 12 kvinder i løbet af en dag igennem, meget mere er det ikke, og så resten er mænd. Vores værksteder eller, er der lidt flere kvinder repræsenteret, især på det kreative værksted, hvor man maler og så videre. Ja.
- Det kan være du vil vise os rundt, hvis det var?
- Ja meget gerne
- Og så kan vi komme på noget, hvis der er et eller andet.
- Ja
- Jeg vil gerne lige høre med frivillige..?!
- Ja, vi har ikke nogen frivillige
- Overhovedet ikke?
- Overhovedet ikke, jeg tror mest det er et fænomen der er i de private organisationer, jeg tror ikke det er så meget i kommunale institutioner
- Nå
- Ja ja
- Vi I ikke have frivillige, eller har I det bare ikke fordi der ikke er nogen der kommer og spørger?
- Vi har ikke nogen, der er heller ikke nogen der henvender sig egentligt omkring frivilligt arbejde
- Nej
- Det er der faktisk ikke
- Nej
- Altså, vi har nogle forskellige praktikanter, nogle forskellige slags, det er det tætteste vi kommer
- Okay, er det fra videregående uddannelser der er praktikanter?
- Lige pt. der har vi en som, som faktisk ikke er her i forbindelse med en uddannelse, men fordi hun skal starte på en uddannelse som misbrugskonsulent til efteråret og så har vi lavet en, og så igennem , igennem sådan et jobformidlingsfirma under Frederikssund kommune, tror jeg det er.
- Ja okay
- Og så skal vi til at have pædagogstuderende og socialrådgiverstuderende fra efteråret. Men ellers så har vi faktisk aldrig haft studerende
- Nå
- Men vi begynder at have en del nu, det begynder at komme
- Ja
- Ja
- Spændende
- Ja, men ellers så består det pædagogiske arbejde, meget af det pædagogiske arbejde består simpelthen af at finde frem til, hvad er deres behov nu her, og så sørge for at de får den rette hjælp. Og så prøver vi, vi prøver at tage, nogle gange at kunne tage med dem også videre i jobcenter og de forskellige instanser de skal igennem. Har jeg været lidt omkring det hele eller?
- Ja det tror vi, eller spørger vi dig bare undervejs.
- Ja I må endelig spørge
- Det kan være der opstår noget når vi lige kommer rundt og ser
- Ja
- Jeg tænkte det kunne være jeg skulle vise jer rundt her i huset
- Ja
- Og så kunne i prøve at få en samtale med nogle af de grønlændere dernede
- Ja
- Og så kan vi gå over og se værkstederne bagefter
- God idé
- Skal vi ikke gøre det?
- Lyder det fornuftigt?
- Ja
Bagefter gik vi ud, hvor vi igen blev mødt af den hjemløse mand - han var velvidende om at det nu var "hans tur" til at snakke med os. Vi spurgte ham, hvor han havde lyst til, at vi skulle sidde og snakke og han ville meget gerne at vi fik op på lederens kontor, hvor vi kunne sidde i ro. På vejen derop fortalte han nogle andre hjemløse, at han nu skulle op på lederens kontor og tale med os tre. Vi satte os ind og den hjemløse mand fik tilbudt en sodavand af lederen. Vi gik i gang med interviewet:
- Hvor gammel er du?
- Jeg er 45 år gammel og jeg bliver 46 år den 8. juni.
- 46?
- Ja.
- Og hvor lang tid har du så været i Danmark?
- 12 år.
- 12 år?
- Ja.
- Hvad var årsagen til at du kom hertil? Var det for at finde arbejde eller?
- Da jeg holdte fri fra travler, da kom jeg hertil.
- Okay
- Og lige siden har jeg ikke sejlet, og nu har jeg boet her i næsten 12 år.
- Okay. Og du snakker ikke med dem derhjemme i Grønland eller?
- Jo jo det gør jeg.
- Du ringer dagligt og?
- Ikke mig, men mine venner. Jeg har kun taletid
- Du har kun taletid og det er dyrt?
- Mine forældre og mine venner de ringer. Jeg ringer ikke. Kun når det er højtid eller sådan noget, så ringer jeg
- Okay. Hvad lavede du i Grønland inden du kom hertil så? Arbejdede du eller?
- Jeg kørte taxa lige før. Jeg fik taxakørekort oppe i Grønland da jeg fyldte 21 år også kørte jeg i næsten 7 år. Så fik jeg hyre i den der travler, som ødelagde min ryg.
- Traktor?
- Nej, det er en travler.
- Travler?
- Fisker. Rejefisker.
- Nåååå.
- Det er en travler kalder man det når man fisker ude i havet. Så det er en travler.
- Nå okay.
- Ehm, hvordan har din oplevelse været at komme hertil Danmark?
- Jeg skulle lige vænne mig til det. Det var en stor …
- Kulturchok?
- Ja. Kulturchok.
- Hvad var der så meget anderledes i forhold til Grønland?
- Alt er så billigt her i Danmark. Oppe i Grønland, er det så dyrt. Selv smøgerne, nu koster de 70 kroner for 20 cigaretter.
- Hold da op.
- Og i værtshusene.
- Ja.
- Koster en øl, 33 centiliter. Den koster 70 kroner.
- Hold da op, det er dyrt var…
- Ja! Og nu er der så mange der udvandre oppe fra Grønland og nu er de begyndt at være danske statsborgere.
- Ja.
- Og dem, der rejser til Danmark nu, er det noget med at de skal få et visum eller sådan noget.
- Ja.
- Ja, fordi der er så meget udvandring fra Grønland. Ja det er der mange der gør.
- Dengang du først kom hertil, øh, levede du også som hjemløs der eller havde du en fast bolig?
- Ja. Jeg var hjemløs i 4 år, før jeg fik lejlighed, øh … værelse her
- Nå du har værelse her omkring?
- Ja jeg har boet her i næsten 6 år. Også fik jeg min lejlighed den 1. oktober sidste år.
- Ja.
- Og nu flytter jeg igen.
- Nu flytter du igen?
- Ja okay. Der er nogen, der kommer når måneden er slut. Så kommer der masser af gæster.
- Ja.
- Men når måneden er ved at slutte så …
- Ja så er der ingen penge.
- Så er der ingen, der besøger mig.
- Føler du dig så alene og ensom i lejligheden?
- Ja. Så engang imellem så sover jeg derude.
- Så sover du hernede bare for at få lidt selskab?
- Ja.
- Er der nogen du sådan hænger ud med ude på gaden?
- Hvad siger du?
- Er der nogen du hænger ud med? Altså sådan nogen du færdes med sådan rundt omkring ude på gaden?
- Ja, det er derfor jeg er så mørk ja.
- Ja. Hvor mange går i sammen derude?
- Det er forskelligt. Der er nogle, der tager til andre byer og nogle, der tager på Sydhavn og sådan. Men jeg er her hver dag.
- Okay, men du hænger kun ud sammen med grønlændere?
- Ja.
- Hvordan kan det være, at du ikke er sammen med danske hjemløse?
- Orv jo, der er masser af danske jeg kender.
- Okay, så du er også sammen med dem?
- Ja, altid. (Pause) Der er nogen, der ringer til mig også siger de: ”Er du ikke informationskontoret?” Alle skulle lige spørge mig, før de ved, hvor de går hen.
-Ja.
- De siger jeg er informationskontoret, fordi jeg kender så mange.
- Alle sammen griner.
- Du har styr på det.
Pause (Han drikker sodavand).
- Nogen af dem du har mødt da du så kom her til Danmark, øh… Ser du lidt dem som værende din familie? Altså er i blevet så tætte?
- Øh… Venner.
- Venner?
- Som venner, ikke som familie. Men der er så mange, der kommer til mig eller ringer til mig og: ”Har du råd til mad, har du penge?”
- Nå, så de er sådan beskyttende overfor dig?
- Ja. Så nu har jeg også lige fået penge af hende der med rullestolen. Hun gav mig penge, sådan så jeg kan spise.
- Nå. Er det fordi, at i er venner eller fordi hun skylder dig?
- Ja hun er en god veninde.
- Nå.
- Og hun har købt sko til mig og sandaler. Og nu har hun også sagt til mig, at hun har købt sutsko til mig. Så.
- Det er da rart, at have en, der passer på en indimellem. Er det ikke?
- Jo hun synes. Hun er halvt grønlænder. Så hun synes ikke jeg tager mig sammen og køber sko eller tøj.
- Nå. Ja.
- Måske er det 5 år siden jeg købte tøj. 6 eller 7 år siden, fordi der er så mange af mine venner, især hende damen, hun har to sønner, og når de ikke kan passe det så kommer hun med det til mig.
- Åh, det er da en god deal.
- Ja. Så jeg har ikke købt tøj i flere år, kun (Han peger på sin krop).
- Underhakker?
- Ja (Han griner rigtig meget).
- Alle griner.
- Ja, det er jo også lidt mere privat, så det skal man sådan have.
- Ja (Han fortsætter sit grin).
- Hvordan kan det være du valgte at tage til netop København? Altså dengang du rejste fra Grønland, hvorfor tog du så til København og hvorfor tog du ikke til Jylland? Hvorfor lige København?
- Skal jeg sige det lige ud? - Ja.
- Christiania (Han griner).
- Christiania, ja okay.
Det var det, der tiltrak dig?
- Nej, ja. Når jeg tager til Jylland så er det sådan nogle standard rygere.
- Ja.
- Vi har Christiania, hvor der er hash.
- Ja okay, så du ryger hash til dagligt?
- Ikke dagligt, nogle gange. Nu er jeg ved at få rygerlunger pga. jeg har røget så mange cigaretter og hash.
- Åh, ja.
- Jeg har rullet så mange cigaretter. Og da jeg snakkede med min læge, så sagde han: ”Hvad ryger du?” Og jeg sagde, at jeg plejer at rulle. Så sagde han at jeg blev nødt til at skifte til sådan en. Har jeg ikke sagt det før?
- Nej.
- Jeg må ikke ryge dem jeg ruller, jeg skal købe filtercigaretter.
- Filtercigaretter? Nå ja okay
- Ja okay.
- Og i starten så røg jeg 40 om dagen, fordi jeg ikke kan få nok, fordi de er så milde.
- Ja.
- Så nu er jeg ved at blive dygtig.
- Så du kan godt mærke det?
- Jeg kan godt mærke det på lungerne.
- Okay.
- Har du imens du har boet på gaden haft misbrugsproblemer? Altså med alkohol eller hårde stoffer?
- Nu skal jeg snart til Frederiksbergcentret. Det er et afvænningscenter. Jeg har lige fået papirerne, og jeg skal være derovre i 14 dage.
- Okay. Er det alkohol eller?
- Ja, alkohol.
- Så du rører slet ikke stoffer?
- Nej. Jeg rører ikke stoffer, nej nej. Der er mange, der synes, især danskerne ”Det er mærkeligt Niko, at du ikke er på stærke stoffer. Hvorfor det?” Jeg er hashoman, plejer jeg at sige.
- Ja.
- Jeg ryger kun hash. Det er nok for mig.
- Derude på Frederiksbergcentret skal du bo derude i 14 dage?
- Ja. Og hvis jeg skal ned til kiosken, så er der en arbejder, der skal følge med mig, hvis jeg køber øl.
- Nå så de holder øje med dig?
- Ja de skal holde øje med mig.
- Har du prøvet at være på det før eller?
- Nej, men jeg skal til at prøve det. Det var en af mine venner, der har været derovre. Og der er flere af mine venner, der siger: ”Niko vi kan se at du er træt, skal du ikke tage til Frederiksbergcentret i 14 dage – prøv det”. Så nu kører det.
- Ja hold da op. Hvor får du penge fra? Er det sådan at du får kontanthjælp eller?
- Jeg får kontakthjælp.
- Kontanthjælp, og hvor mange penge er det sådan? Ikke for at snage eller noget.
- Er det omkring 10.000?
- Ja.
- Også har du lejlighed du også betaler til?
- Ja.
- Og hvor meget betaler du til den lejlighed? Altså hvor mange penge har du til dig selv hver måned?
- Alt for mange.
- Alt for mange?
- Ja. Jeg var heldig med at få lejlighed, der er så billig. Jeg skal betale 3100 når jeg ikke har vasket tøj.
- Ja.
- Ja, så jeg skal betale 3100 for en 61 kvm2 – siger man ikke det?
- Ja det var da billigt.
- Ja det var rigtig billigt. Jeg var så heldig at få den der.
- Ja. Så du har ikke andre udgifter du sådan skal betale til?
- Nej. Jeg har kiosken.
- Alle sammen griner.
- Siden du er kommet til Danmark har du så været oppe og besøge din familie oppe i Grønland?
- Ja flere gange.
- Ja.
- Er det noget kommunen har sponsoreret til dig eller har du selv betalt?
- Nej, jeg har selv betalt.
- Okay.
- Jeg betalte. Det er så dyrt at flyve der op til Grønland.
- Ja.
- Og da jeg kom til Grønland, da jeg skulle til at tage af sted igen, så var min storesøster der til at købe billetten tilbage.
- Ja.
- Fordi jeg ikke havde råd.
- Men hvordan kan det være at du ikke bliver i Grønland? Har du ikke lyst til at komme tilbage eller?
- Hvad skal man sige?
- Ja.
- Jeg har mit liv her og jeg holder af det.
- Ja.
- Jeg kender ikke så mange oppe i Grønland, selvom jeg har kendt dem i mange år, så er det blevet så anderledes, fordi alt er så dyrt og folk sparer, og jeg sparer ikke, jeg bruger alle mine penge på en gang.
- Alle griner.
- Ja det kan man lige så godt, ikke også?
- Ja så det bliver kedeligt, fordi alle er så fornuftige og hvad hedder det?
- Der skal være nok til hele måneden?
- Ja.
- Nu har vi jo hørt og læst nogle steder på nettet, at grønlændere ikke kan tåle at drikke. Hvad er din mening om det? Der er også mange danskere, der ser sådan på det, at mange grønlændere slet ikke kan tåle at drikke.
- Ja. Måske er der 3 procent, der ikke kan tåle at drikke. De bliver aggressive eller sådan noget.
- Ja. Har du også mødt de fordomme ude på gaden når du går derude eller hvis du henvender dig til nogen?
- Ja, for eksempel når jeg går hjem fra Christiania. Jeg bor ikke så langt væk fra Christiania, det tager kun 15 minutters gåtur.
- Hvordan har du oplevet det? Har de råbt af dig eller?
- ”Hej din fulde grønlænder og hej din langhårede grønlænder”.
- Nå okay.
- Sådan nogle forskellige ting. Så det er derfor jeg holder mig hertil, fordi jeg kender alle her.
- Ja, det kan jeg godt forstå.
- Jeg føler mig tryg her.
- Ja det kan jeg da godt forstå, at man ikke har lyst til at gå ud over de raste rammer man har her.
- Det er meget sjældent, at jeg tager ud i byen. Hvis jeg tager til byen, så er det til Christiania. Og der er flere grønlandske steder her i København.
- Ja.
- Bo-enheder og sådan noget. Men jeg skal være hjemme inden det bliver for mørkt.
- Ja du tør ikke bevæge dig ud efter?
- Nej.
- Altså har du oplevet noget?
- Ja jeg har oplevet noget på grund af mit..
- Altså på grund af, hvor du kommer fra?
- Ja. Ja det har jeg.
- Nu har vi jo lige hørt dit syn på dig, men hvordan er dit syn på dem? Altså de danske hjemløse?
- Jeg synes, at de behandler hinanden rigtig godt. Det synes jeg.
- Okay.
- Jeg har aldrig oplevet nogen, der har skændes eller sådan noget.
- Okay.
- De holder sammen.
- Så du kan egentligtaget godt lide de danske hjemløse?
- Ja.
- Du har ikke noget imod dem eller omvendt?
- Nej.
- Ja okay.
- Der er altid nogen, der har… Hvad siger man? De lugter. (Niko finder en pose frem han har i ærmet under jakken). Der er altid nogen, der kommer med mad til mig. Tørret fisk (Han viser os posen) og det lugter, siger danskerne.
- Ja.
- Vil i lugte til den?
- Nej tak.
- Han griner.
- Alle sammen griner.
- Der er nogle danskere, der plejer at sige: ”De lugter af fjorten dages uden bad”.
- Åh ja, okay.
- Men man kan faktisk godt købe tørret fisk.
- Det er grønlandsk delikatesse.
- Det er sådan noget lækkert noget.
- Ja. Så har jeg også sælspæk derhjemme.
- Okay.
- Det lugter rigtig godt.
- Ja, man skal spise det man kan li’.
- Hvad har sådan betydning i dit liv? Har du noget som du har meget kært?
- Ja. Min søn.
- Din søn?
- Ja. Han skal konfirmeres næste år. Så jeg samler penge. Hver måned flytter jeg 1000 kroner. Det har jeg flyttet i 4 år nu.
- Ja.
- Så han bliver konfirmeret næste år til maj måned. Så han skal nok få sin fest.
- Ja. Så han bor også her i Danmark, ikke?
- Nej han bor hos mine forældre oppe i Sydgrønland.
- Nåh.
- Hans mor hun gik. Jeg ved ikke, hvorfor hun besøger ham ikke engang til fødselsdage og til jul. Hun kommer ikke og siger tillykke til ham.
- Altså moderen?
- Ja.
- Hun bor også i Grønland?
- Ja, hun bor i samme by. Men hun gør det ikke, jeg ved ikke, hvorfor.
- Nej.
- Og vi har ikke kommet sammen. Det var dengang jeg startede i ’97, så mødte jeg hende også fik vi barn sammen i ’98 den 22. december. Så han er en dyr dreng.
- Ja børn er jo dyre.
- Fødselsdagsgave, julegave, nytårsgave og sidste år sendte jeg 4 mobiler til ham.
- 4?
- Ja, når han ikke kan lide dem længere.
- Når han bliver sur så får den lige?
- Ja. Nu er han rigtig glad, fordi jeg sendte de der bluetooth højtalere også en mobil også et ur. Armbåndsur.
- Ja.
- Han var rigtig glad da jeg snakkede med ham, det er første gang jeg har oplevet sådan. Han var så glad.
- Ja.
- Han snakkede løs og snakkede løs. Også sagde han til sidst, lige før vi skulle til at sige farvel, så sagde han: ”Sender du ikke penge?” Hvorfor det? ”For alting er så dyrt heroppe i Grønland”. Okay, så skal jeg også sende penge.
- Alle sammen smågriner.
- Ja, han er en dyr dreng, efter min mening.
- Har du så nogle fremtidsdrømme?
- At komme mere tilbage til Grønland eller?
- Det ved jeg sgu ikke. Det har jeg ikke tænkt på.
- Nej. Du lever lige en dag ad gangen?
- Ja. Ja det gør jeg.
- Det kan jeg godt forstå.
- Bare jeg har piller til min ryg, så.
- Ja.
- Så har jeg det godt.
- Men du skal tilbage til Grønland når han skal konfirmeres eller?
- Ja jeg tager til Grønland. Den har jo mange penge, den der konto jeg sparer op. Så jeg har råd til at tage derop og så betale festen. Så jeg tager derop næste år.
- Ja, det tror jeg da han bliver glad for. Så må du fylde kufferten op med en masse lir til ham.
- Hvad siger du?
- Så må du fylde kufferten op med en masse nye ting han kan lege med.
- Ja. Ja det bliver jeg nødt til. Det bliver en dyr omgang.
- Ja det må man sige.
- Det bliver rigtig dyrt. Og min mor, da jeg snakkede med hende sidste gang, at når jeg køber tøj til ham så vil han kun have mærkevarer. Det bliver en dyr omgang.
- Ja det gør det.
- Men det er fremtiden til næste år, det skal jeg ikke bekymre mig om nu.
- Nej det skal man ikke, det skal nok gå.
- Ja, det skal det.
Herefter skulle vi have haft et interview med en dagligleder af en anden selvejet organisation med største afdeling i København, men på grund af sygdom blev dette aflyst. Vi valgte så at tage interviewet i Århus i stedet for, hvor organisationen også har en afdeling. Her fik vi stablet et møde op med en socialrådgiver, der arbejder i organisationen. Det lyder som følgende:
- Ja, og samtidig har vi hele efterskoleområdet, og egentlig den sociale afdeling og det seneste er at der lige er kommet højskoleelever.
- Okay, hold da op.
- Ja
- Ja, det er da et stort område.
- Ja, og derudover det – huset her er jo en selvejet institution, øh, med drift overenskomst med Århus Kommune – Grønlandsk selvstyre, og det gamle amt tilskud er overtaget af staten, ja, øh, det er blevet en endeligt med over til, ellers var det en overgangsperiode.
- Okay, ja.
- Ja, men den sociale afdeling er udelukket finansieret af grønlandsk selvstyre.
- Hold da op
- Ja, og baggrund for det er, så at i forbindelse med indførelse af grønlandske forordning eller lov om grønlandsk Nuuk styre, så var der fastsat en bestemmelse for at grønlandsk hjemstyre har en særlig bistand forpligtigelse til grønlændere i Danmark. Dengang var der mere tanke på, at de fysisk psykiske handicappede som er anbragt i Danmark fra Grønland fortsat skal betale fra Grønlandsk side.- Nå okay.
- Ja.- Har i mange hjemløse grønlændere tilknyttet her?
- Mmh, altså her i Århus, der har vi aktuelt omkring 10-15 hjemløse.
- Okay.
- Og hjemløse er jo så ikke bare hjemløse, det er så dem som ikke eller lige er flyttet fra Grønland, og som ikke har en bolig endnu.
- Ja.
- Ja, og så har vi nogle enkelte, som funktionelt hjemløse, til trods for de så har deres hjem, så bruger de det ikke.
- Nej
- Og så har vi jo så, har realt 1 eller 2, som er hjemløse, som er smidt ud af deres bolig pga. manglede betalinger.
- Okay, hvordan kan I eventuelt hjælpe, når de er blevet smidt ud, eventuelt hjælpe med boform eller hvor de kan sove
- Altså vi har ikke nogle selvstændige boliger, hvor vi bare kan losse folk ind i, nej det har vi ikke.
- Nej.
- Det arbejde der udføres her fra, er primært egentlig det man kunne kalde for frivillig socialt arbejde, vi har ikke en bemyndigelse til noget som helst, så vi bruger rigtig meget de eksisterende tilbud der findes, det kunne så være ude på forsorgshjemmene, og via forsorgshjemmene deres forskellige botilbud, f.eks. udslusning lejligheder og sådan. - Okay.
- Ja, øh. I København er noget der et eksperiment i gang omkring halvvejs hjem, hvor de hjemløse grønlændere kan proppes i en opgang. De starter nede fra kælderen af, og så jo mere de bruger boligen, så er der større anciennitet for det, så kan man komme op i etage. Og denne månes med at de kommer ud på det almindelige boligmarked.- Okay.
- Ja, det er meget spændende.
- Ja.
- Og det der kan I så finde på hjemmesiden der hedder ”udsattegrønlændere.dk”. Der ligger en masse gode beskrivelser af de forskellige tiltag, som er i gang i de større kommuner.
- Ja.
- Der er beskrevet af kommunen.
- Dem I så har af hjemløse, opsøger de selv jer eller opsøger i dem?
- Ja, vi gør begge dele eller begge veje. Øh, på den måde at det grønlandske hus ikke kun samarbejder med Århus kommune, men med hele regional Midtjylland. Og i hele regional Midtjylland bor der knap 4.000 person der er født i grønland pr 1 januar 2010, som er den seneste tal vi har. Så bor der, samme år og samme dato, 1090 her i Århus Kommune. Og der er nogle der henvender sig hertil, enten selv eller med deres familie, venner eller bekendte. Og vi ved godt, at det ikke er dem alle sammen som kommer hertil, så vi har lavet et projekt, som går på at opsøge socialt udsatte grønlændere, og det er så lige startet her den 1. maj. Og hensigten med projekt, er i hvert fald at tage kontakt med de socialt udsatte grønlændere her i Århus, og så hjælpe dem så godt de kan.
- Er det pædagoger, socialrådgiver, eller?
- Altså i forbindelse med stillingsopslagene , så var der ikke så mange med den rigtige fag uddannelse der søgte, og derfor valgte vi at ansatte personer, som har erfaring indenfor socialt arbejde, men som nødvendigvis ikke er socialrådgiver eller pædagoger. Det der er hammerne vigtige for os, er at når vi så ansætter personer, at de har den rigtige baggrund. Og at de så matcher os, og de situationer de skal løse. Og det er en viderevarende diskussion, om det så skal være faguddannede eller nogle som vi godt kan se nogle værdier i, og som vi også kan bruge i andre sammenhæng. Så vi har ansat en eskimolog til opsøgende arbejde, men det er egentlig fordi vi gerne vil have beskrivelser af de miljøer de socialt udsatte grønlændere opholder sig i. Og derfor er en eskimolog hammerne god til at lave den slags beskrivelser.
- Ja
- Århus kommune har i år 2008 undersøgt socialt udsatte grønlændere i Århus kommune, og den findes også på ”udsattegrønlændere.dk”. Og de har været ude og opsøge samtlige grønlændere – eller de har i hvert fald været i kontakt med 128 personer, som selv føler de er socialt udsat i deres situation. Og da rapporten kom frem, da konkluderede de, at der er optil 150 udsatte grønlændere her i Århus. Og det var så et tal ud af de 1040, jeg mener det var på det tidspunkt.
- Ja, det er alligevel meget.
- Ja, det er jo rigtig mange, når man begynder at pille lidt ved tallene. Og i 2008 der var vi nede på knap 1000 personer, som var født i Grønland. Og da det jo er, at grønlændere er danske statsborger, derfor kan man ikke ud af det cpr-nummer være registret i grønland. Derud kan man ikke se hvor mange der er etniske grønlændere – det er fuldstændigt umuligt.
- Ja.
- Øh, men vi ved nogenlunde, alligevel antallet, det går vi igennem de grønlandske foreninger der findes. Ved at se hvor mange der er medlemmer af den , og så runder op til et muligt antal. Vi ved hvor mange der er af efterskole elever, og hvor mange der er på videregående uddannelser. På daværende tidspunkt i år 2008 der boede der lige knap 1000 personer der er født i Grønland og 220 personer på videregående uddannelser som boede her i Århus ikke også. Vi ved også via de tal, at der var omkring 40, som var oppe på (folkegangs hoteller)??. Vi regnede også frem til at i år 2008, da var der 750 etniske grønlændere – altså etnicitet på den måde, at mindst en af forældrene er af grønlandsk afstamning.
- Okay, men hvad er din egen baggrund i alt det her arbejde?
- Jamen, jeg er selv uddannet socialrådgiver, og jeg er grønlændere. Og jeg har arbejdet i grønland i Nuuk kommune, daværende socialt ansvaret, som er 3 relament i det sociale anlæg i Nuuk, og det svarer til Social Ministeriet her.. Og så har jeg arbejdet i Kriminel Forsognen i Grønland, indtil jeg fik stillingen her.
- Okay, mm. Nu tænker jeg om det er noget, hvis man nu opsøger hjemløse grønlændere på gaden, er det så nemmere at opsøge dem, hvis man selv er grønlændere end hvis man kom som dansker og skulle opsøge dem?
- Altså, det er et godt spørgsmål.
- Ja.
- Fordi Århus kommune er jo i gang med et større hjemløse projekt, som er et projekt fra Staten af. Og der har vi så haft en masse møder med Århus kommune, da man egentlig betragter grønlændere som særlige i den sammenhæng. Og i den forbindelse med grønlændere projekt ”socialt udsatte grønlænder” – grønlændere projektet, da var der daværende en social rådmand, og Center derens (??) sagde at man ikke skulle have nogle særlig tilbud.
- Nej, okay?
- De er dansker, og derfor skal de have de samme tilbud, som resten af danskerne. Og det er også den holdning der gør sig gældende, når man snakker hjemløse strategien. Og hjemløse strategien går så ud på, at opsøge samtlige hjemløse der er i gaden, ikke også. Det gælder både de folk som sover i skoven eller som er ”sofasover” altså hos venner og bekendt. Og dem der er på fortovet, og sådan. Og der har Århus kommune valgt ikke at gøre særlig tiltag ift. hjemløse grønlændere.
- Nå okay.
- Men det gør vi i form af at vi har de 2 opsøgende, og hensigten er så at de to medarbejder skal have et tæt samarbejde med resten af de opsøgende teams, som Århus Kommune har et samarbejde med.
- Ja, okay:
- Ved I hvad den går ud på?
- Nej, vi har ikke læst noget om det.
- Nej nej, okay. Hjemløse strategien opstod på baggrund af socialt forsknings instituttet undersøgelse i 2007, omkring hjemløse i Danmark. Undersøgelsen blev startet i forbindelse med de store diskussioner der opstod omkring en af de hårde vinter omkring udlandske hjemløse. Og at de ikke må benytte sig af et af de eksisterende forsorgstilbud altså forsorgshjemmene og sådan. Fordi man var bange for at langt de fleste udlandske hjemløse var illegalt, og så var der lavet forskningsinstituttets undersøgelse om hypotesen, og så er man kommet frem til i Århus Kommune daværende tidspunkt boede eller var 300 hjemløse, både funktionelt og realt hjemløse.
- Okay.
- Derfor lavede de så en ny undersøgelse i 2008, eller så var det i 2009, hvor man kom frem til at antallet af hjemløse var stigende. Og samtidigt havde socialt ministeriet jo nogle boliger til at arbejde med hjemløse, og det lavede man så ud fra en hjemløse strategi fra socialt ministeriet eller folketingets side, og så afsat man en masse kommuner til arbejdet. Og Århus var en af de kommuner, som blev udpeget som et område, som i gåseøjet kan lave eksperimenter med socialt arbejde med hjemløse.
- Okay.
- Og Århus Kommune har så valgt, at lave f. eks Net tjenesten om, så den bliver større og mere funktionelt, og man har valgt at udvide forsorgshjemmene over i Tranbjerg og modernisere stedet samtidigt. Og så har man også etableret forskellige opsøgende teams: tandpleje, sundhedsplejen og socialrådgiver med eller uden opgavebasic – det betyder så at de socialrådgivere kan gå ind og særbehandle på stedet, der hvor de hjemløse er, og det kan så være ift. at give en bevilling til en seng ude på forsorgshjemmene, og til et telt, sofa eller en sovepose. Og tilsvarende, også lige på stedet, hvis den hjemløse har et ønske om at komme ud af sit misbrug, så kan de give en henvisning direkte over til et sted.
- Okay.
- Det er faktisk meget spændende. Der findes en særlig hjemmeside på Århus Kommune, altså en hjemmeside omkring det.
- Ja.
- Prøv at gå ind og læs den.
- Ja.
- Der er også noget fra det første der er beskrevet derinde. Jeg har bare ikke læst det hele.
- Ja.
- Men hjemløse strategien, altså i Århus Kommune, har så valgt ikke at lave nogle særlige tiltag ift. de hjemløse grønlændere. Da de er omfattet de generelle tilbud der er.
- Ja, vi var lige i tvivl om, da vi var i København sidste uge, hvor vi fik af vide at andre europæere – ikke grønlændere - gerne må komme til Danmark og være i et halvt år – og så må de ikke være her mere agtigt, må grønlændere gerne komme hertil, og være her for altid?
- Det følger af grundloven fra 1953, at grønlændere er danske statsborgere. Og det der statsborgerskab er så blevet fornyet i gåseøjet i forbindelse med lov om grønlandsk selvstyre fra 2010 eller var det 2009?
- Ej men, det..
- Eh, det var fra 2009 år, ja. Hvor Danmark som land anerkendte grønlandsk som et selvstændigt folk, og man anerkendte at det grønlandske sprog er holdsproget i Grønland. Og for nylig også udtalt af indrigs – og sundhedsminister Bertel Haarder, at Grønland er ligestillet med dansk. Det er så i forbindelse med alt det problematik med, at udlændige der har brug for mere end 7 år, så skal betale af egen lomme for at have en tolk med til sundhedsvæsnet. Og det er et højt beløb, det er 150 kroner, men altså han udtalte det i hvert fald, at Grønland er ligestillet med Danmark.
- Okay.
- Og det, betyder jo fantastisk meget, og han tilføjede så til slut, at det betyder at de ikke skal integreres i Danmark, og det gælder også fæøerne og det tyske mindretal - ville have sagt det samme selv. Og så er der jo et ris-fællesskab mellem Danmark, Færøerne og Grønland, og det betyder bare at den lovgivningssamling af den øverst lovsamling, er jo egentlig folketinget, og vi har den samme statsoverhoved, nemlig Dronning Margrete pt., ikk’. Og så er der stadig nogle områder, hvor folketinget bestemmer super rent over, også ift. Grønland. Det er forsvaret, retsvæsnet, pengetrykningen og udenrigspolitikken.
- Okay.
- Eller i hvert fald hovedparten af udenrigspolitikken. Det er de fire områder, som ikke er overgivet til Grønland. Som ansvarsområde.
- Ja har de så også kroner og øre på Grønland?
- Ja ja, det er danske penge.
- Nå, der kan man bare se.
- Og Grønland har jo så haft masser af planer om at trykke deres egen penge, men ah, det har været følelsen af national følelsen. Ligesom de også har på Fæøerne, der har de jo også deres egne penge, som er gangbar i Danmark eller burde det være. Eller når de så veksler om, så er det for krone for krone og sådan. Men i forhold til Danmark, så er der lige nogle tekniske problemer, som gjord at det alligevel ikke kunne lade sig gøre, så det er udskudt på ubestemt tid.
- Ej okay.
- Men det kommer.
- Ja.. Mmh, når det er sådan at en grønlænder kommer til Danmark uanset hvad aldersgruppe man er i, hvilke intentioner har de så, er det uddannelse eller kommer de herned for at få et bedre liv eller et eller andet. Ser i så nogle af dem som har de intentioner fra start af, men så kommer ud noget hjemløshed?
- Mmh, der er 3 typer – i hvert fald generelt, der rejser fra Grønland til Danmark. Det er studerende, som rejser herned for at gå på en uddannelse, ikke også. Og til modsætning til tidligere – der snakker vi så helt tilbage til 70’erne og så igennem 80’erne – da tager langt de fleste, og jeg tror vi er helt oppe på 88,5 % af de studerende som afbryder uddannelsen tilbage til Grønland – det gjord man ikke i 70’erne og 80’erne. Da var det omkring 25-30 % der valgte at blive boende hernede, og det indeholdte noget skam ift. familien, at man ikke lige kunne klare en uddannelse i Danmark, og så for ikke at blive udsat for en massiv kritik, valgte de så at blive her, og de synker jo længere og længere ned i det sociale. Men langt de fleste tager tilbage, dem der afbryder uddannelserne.
- Ja.
- Øh, og af dem der gennemfør der tager langt de fleste tilbage til Grønland. Det er den ene gruppe, og den anden grupper er det folk som bor sammen med en etnisk dansker eller som er gift med en etnisk dansker, og så vælger at flytte herned, ikke også. Det er den anden grupper, og langt de fleste af den grupper klarer sig rigtig godt. Og så den tredje grupper, er så det folk, som vælger at rejse på en enkelt billet – der kan du jo finde alt muligt i den gruppe, der. Det er nogle, som vælger at flytte til Danmark, fordi de har en sygdom eller den nærmeste familie eller børn har en sygdom, som ikke kan behandles i Grønland. Og det grønlandske sundhedsvæsnet siger nej til at sende dem ned på Rigshospitalet – derfor er der en gruppe, som vælger at flytte med en enkelt billet.
- Ej, okay.
- Og så er der den her anden gruppe, som vælger at rejse hernede, fordi de mente at en bolig er væsentlig lettere at få i Danmark end i Grønland. I Grønland er der helt op til 25 års ventetid på at få en bolig, ikke også. Og alt afhængig af hvor du lige flytter hen, så er det rigtigt nemt at få en bolig.
- Ja.
- Og så er der en gruppe, som har været arbejdsløs i længere tid, som vælger at flytte til Danmark fordi det måske er nemmere at få arbejde i Danmark. Og, øh, de kommer så i nogle større problemer, fordi .. at det kan godt være at de har en uddannelse med sig, men uddannelsen er så ikke anerkendt af Danmark. Jo, altså nogle steder er det anerkendt, men kun til brug i Grønland. Og det gælder jo, som eks. Social – og sundheds hjælper/assistent, den er så anerkendt som til brug i Grønland. Og man kan jo ikke bare overfører den her til for, at kunne få noget arbejde som sundhedsassistent. Den skal først omkring et særligt kontor over på undervisningsministeriet, som så sætter det op ift. hvordan det lige er i Danmark med den tilsvarende uddannelse.
- Ja, okay.
- Altså ja, de kommer i hvert fald i nogle problemer, når de kommer herned. Og langt de fleste af de arbejdsløse, som vælger at rejse herned på en enkelt billet for at finde arbejde, de bliver også arbejdsløse hernede.
- Okay.
- Ja.. fordi, desværre er deres forudsætninger for at kunne få et arbejd i Danmark jo ikke bedre end det de kunne få i Grønland. Og så er der en gruppe, og det er specielt kvinder med børn, som vælger at flygte på en enkelt billet fra voldige rammer, og så kommer de på Krisecenteret. Og så er der en anden gruppe, som vælger at flygte fra igangværende sociale tiltag ift. børn. Og det hjælper jo ikke ret meget, fordi når de kommer her, så er Grønland også forpligtet til at lave nogle underretninger til kommunen.
- Okay.
- Ja, og så har vi en gruppe, som vælger at flytte hernede pga. noget handicap, enten børn eller ægtefællen er handicappet. Og så er adgangsforholdene for handicappet jo væsentlig lettere end i Grønland. Da en kørestolsbruger i Grønland jo kan risikerer, at blive indsneet, da han/hun ikke kan komme ud pga. mega høje snedriver. Ja, og så er der lige nogle, som vælger at flytte herned.
- Ja, og når…
- Ja, øh, hvis I så kommer ind og læser den undersøgelse fra Århus Kommune, så er der også opremset nogle problematikker, som undersøgelses gruppen har undersøgt. Så vil I også kunne læse, at de undersøgte grønlænderes problemer allerede var opstået, da de boede i Grønland – for langt de fleste af dem.
- Når den opsøgende gruppe eller dem i har ansat til at opsøge grønlænderne der bor inde i Århus på gaden – ved du sådan hvor de holder til? Vil du fortælle os det, fordi vil ville gerne prøve at tage derind og finde nogle bagefter…
- Ja det.. Det seneste er jo, det indslag i Østjylland, da fandt man jo ud af at de holdte til i Mølle parken, så der er i hvert fald en gruppe dernede.
- Nå okay, jamen så vil vi da tage derned.
- Mmh.
- Ja, så vil vi da helt klart tage derned et smut.
- Ja. Når det så er at grønlændere…
- Ja med det.. Men grunden til at jeg så ikke fortæller helt hvor de er henne. Det er fordi, at vi prøver jo også at beskytte dem mod nogle som jer, ikke? Studerende som kommer rendende hele tiden, og de har været meget udsat for tiden. Men altså, sådan lige officielt, så har vi set Østjyllands udsendelse, som så fandt ud af det er Mølle parken.
- Nå, okay, ja,
- Ja.- Når det så er, at grønlændere rejser fra Grønland tager i så automatisk kontakt med dem allerede der?
- Nej, det gør vi ikke. Men vi har uddelt en folder ”Velkommen til Århus”, som ligger nede på folkeregisteret. Og aftalen med Århus kommune er, at en grønland tilflytter fra Grønland til Århus Kommune, så skal folderen udleveres.
- Okay.
- Og den folder, der står der bare en masse praktiske ting – herunder opsøg det grønlandske hus, så snart du har mulighed...
- Er der så mange der gør det?
- Ja, det er der rigtig mange der gør. Og dem som er arbejdsløs, når de kommer herned, de søger kontanthjælp bliver de opfordret til at opsøge os, fordi der er i hvert fald noget information som skal være i orden. Og ofte så skal det fremskaffes fra Grønland, så. Så har vi jo hele indgangen til Grønland, fordi vi ved jo lige nøjagtig hvad de skal gøre – hvordan de skal kontakte og hvor.
- Okay.
- Ja, og vi har prøvet at lave nogle velkomstarrangementer til de ny tilflyttede grønlændere. Hvor vi så laver undervisning og rettigheder og pligter om det danske samfund og dens opbygning, og hvordan Århus Kommune er indrettet. Og så har vi med FO- Århus lavet sprogtest af de grønlændere, som kommer hertil. Til trods for at Bertel Harder sagde at vi anser grønlænderne for danske statsborger, så at kunne gøre sig forståeligt på dansk er et must.
- Ja, okay.
- Ja, fordi ellers bliver du bare endnu mere isoleret.
- Er det svært for grønlænderne at lærer dansk?
- Ej men, det er ligeså svært, som hvis en dansker skulle lære grønlandsk.
- Jamen, dansk er jo et svært sprog, men grønlandsk ligger langt væk fra dansk.
- Ajaja, men det … men det man så også erfaringsmæssigt ved fra folkeskolen i Grønland er, at der er nogle bestemte undervisningsmetoder omkring sprog, og så er det jo også de forudsætninger eleven har for at kunne lære noget. Altså det behøver ikke nødvendigvis at være sprog, men det kan også være matematik eller fysik.
- Gymnastik?
- Lige præcis. Og åh, folkeskolen i grønland har jo dansk undervisning fra 3. klasse nu. Dengang jeg selv gik der, da var det dansk undervisning fra 1. klasse af og grønlandsk fra 3. klasse, og nu er det så vendt om.
- Mmh.
- Altså så har man lavet nogle love – åh, der er ikke nogle love, eller jo der er, men love er jo det der bestemmes inde for folketinget af. Og det er love som gælder og vedtages af grønlandsk landsteam – det hedder forordninger. Og der har man så lavet en forordning om ”Den gode skole” i Grønland. Hvor man også prøver at integrere sig med forskellige undervisning samt blanding af diverse fag i et undervisningsforløb. Og det er så ud fra en erkendelse af at den gamle folkeskolelov var meget skematisk opbygget ikke virker.
- Hvordan ser du – det vi egentlig sådan har i vores hoveder med de har grønlændere er, hvilken påvirkning kulturmødet mellem grønlænderne og danskerne – når en grønlændere flytter til Danmark. Er det noget du ser i arbejdet med grønlænderen, og er det svært at tilpasse Danmark, når de flytter hertil?
- Øhhh, ja. En lektor fra Københavns Universitet har udtalt engang, at danskerne har to af Grønland og grønlændere, ikke også. Et søndagsbillede og et hverdagsbillede; Søndags billedet er når der er naturudsendelser fra Grønland eller når Dronningen kommer derop på besøge – alt det gode osv. Og hverdags billedet er jo lige præcis sådan et billede f. eks i Østjyllands tv, og de grønlændere der er i fokus er mærkeligt nok alle alkoholiker, som ser ret usoigneret ud mm. Og det er også grønlænderen, som sidder nede på bænken med sin bajer i hånden, og sidder og halvsover – det er et hverdagsbilled.
- Det er et eller andet sted jo rigtigt – det er jo det vi har set i København.
- Ja, det er da så.
- Og mærkeligt nok, så – vis vi vender tilbage til den undersøgelse i Århus Kommune, så ud af de mulige 150 udsatte grønlændere, der ved vi med sikkerhed at de har været i kontakt med 129 af dem, og ud af dem er der kun 60, som har angivet alkohol som et muligt problem.
- Ej, okay.
- Ja, og det betyder jo så at de 60 kommer til at danne hele billedet på grønlændere i Århus.
- Ja, det er jo klart nok.
- Ja.
- Ja, bliver der gjort en specielt indsats for det kulturmøder, som nyflyttede grønlændere står overfor?
- Ej men, bortset fra det særlig tiltag der, som vi gør ift. nyankommende grønlændere, så er det ikke ret meget. Også fordi, at min holdning er at grønlandsk kultur er ligestillet dansk kultur, og der er ikke noget med at tilpasse sig en ny kultur. Og den holdning har jeg ud fra at det mere overordnet kulturelle plan, så er grønlandsk jo påvirket af dansk - og europæisk kultur. At grønlænderne ved, at når du kommer til Danmark, så er det jo det her der er kulturforskel. I Grønlandsk sammenhæng, der er det jo mere, men på et overordnet plan der er begge lande dominerende og påvirket af den kristne værdi. Og det påvirker jo også de kultur sammen stød, som man har i Grønland, Danmark og Fæøerne. Der er visse ting, som er noget anderledes, i Grønland end i Danmark omkring kultur og traditioner. Og der er jo nogle af de traditioner, som er i Grønland, som ofte bliver misforstået – også fra den offentlige side.
- Ja?
- Det gælder ift. børneopdagelse, eller jo, men det er primært ift. børneopdragelse. Og vi har haft massere af sager, sågar en dom fra en byret i Danmark om at et barn ikke kan vokse op i Grønland. Ejmen, der ligger der en dom i byretten.
- Hold da op.
- Ej man, vi har anket den, og fået hold på, at det kan man sagtens. Ja, fra Landsrettens side, ikke. Og noget af det groveste vi så har været ude for, det er anbringelsessager og beskrivelsen den er jo – det har I måske også hørt fra København?. Men det handlede om intimt forhold til sit barn, og det er så en psykolog, som har beskrevet til forhold mellem en mor og et barn. Moderen pludrer med barnet og hvor moderen går ind og kilder babybarnet, og så gør – i hvert fald for psykologen at se - moderen nogle voldsomme bevægelser med barnet. Og det er fuldstændigt rigtigt, at det er infatelt, men det er bare en møde at opdrage et barn på i Grønland.
- Ja..
- Ja, ikke også. Og i dette tilfælde er det et barn på 1 ½ år, som stadig er en baby, da man betragter det oppe i Grønland. Baby er ikke sådan nogle selvstændige personer, som har udviklet sit eget sprog. Og det er jo, meget anderledes end. den danske opdragelse – hvor I går ind og snakker med barnet lige fra starten af. Og det er så yderst sjældent, at danske børn eller forældre pludrer med deres børn, sådan her blublublu.- Mm.
- Der er altid et eller andet ord på.
- Ej, ja.
- Ja, altså det kan medføre sådan nogle kulturelle misforståelser. Så det, og i den yderste konsekvens tvangsfjernelse af børnene.
- Ja.
- Men det er noget andet, hvis barnet er oppe i 5-6 års alderen, da har vi den samme opdragelses motorik, på den måde, at når et barn fødes, så er vi rimelig stramt på den måde, hvorpå vi tager os af børnene på. Og i takt med alderen, så giver vi dem mere selvstændighed, og det gør man også i Grønland. Tilknytning til udlændinge, som har så hvide rammer, så jo større de bliver jo strammere bliver de. Og det er også derfor indvandre børnene har så svært ved at begå sig i Danmark.
- Dengang vi var i København – lidt ligesom jeg spurgte sidst – da snakkede vi med en anden organisation, som sagde at mange grønlændere før i tiden, når de ville væk fra det hele, så tog de på isen og kom tilbage igen. Har du hørt om det?
- Altså vi har i hvert fald i gamle dage, da er vi tage i 1700- 1800 tallet, ligesom den gamle tradition med ældrejapanerne, altså at man blev en byrde for familien. Og så går man så på en øde ø, og i Japanernes tilfælde er det jo i deres berømte bjerg og vælger at dø der.
- Nå okay. Men det er ikke noget der sker længere?
- Nej, men billedet i sig selv er stadig brugbar, det er jo fjælgangerne og det er dem der primært bliver udsat for nedgørelse fra bugten eller at den udvalgte par eller vil være sammen med en anden, og det er jo noget af et nederlag for personen. Og hvis personen så ikke er stærk nok, så er det o der han vælger at gå ud fra bugten og gør til isen. Og det er ikke for at dø, men mere for at finde sin indre styrke.
- Ja, for det så vi også en film om inden..
- Ja.
- Bare sådan for at komme væk, og få et pust for sig selv?
- Ja, lige præcis, men så er der nogle der vælger at få tilbage, imens andre vælger at bøde.
- Er der så nogle af dem der går på isen, som vælger at tage til Danmark i stedet for eller en anden by i Grønland?
- Ja, det er lige præcis sådan et billede, som du godt kan bruge. Der er daglig transport og forbindelse, så jo. Og der kan du sagtens bruge det billede, og i stedet til isen, da vælger mange at tage til Danmark.
- Ja, okay, jeg tænkte det nok.
- Og ift. den tredje gruppe, så er der i hvert fald nogle, som vælger at bruge den metode. Men der skal også lige siges, at den gruppe allerede er udsat for socialt sarut. Så man skal passe på.
- Har du mere?
- Nej, ikke sådan lige, synes v er godt dækket ind. Eller jo, hvis vi nu kommer i tanke om noget, må vi så maile til dig?
- Ja ja.
- Tusind tak, og det var dejligt at du kunne se os med så kort varsel.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar