Viser opslag med etiketten ● Studiedagbog. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten ● Studiedagbog. Vis alle opslag

fredag den 27. maj 2011

Markedsdag

Vi har nu afleveret vores skriftlige rapport og er dermed færdige med skriveriet... Nu ser vi frem til på tirsdag, hvor der afholdes markedsdag på pædagog seminariet, som er en spændende form for fremlæggelse af vores feltarbejde - alle er meget velkommen til, at komme ned og kigge :)

mandag den 23. maj 2011

Hjemløseproblematikken er ikke 'kun' at være uden bolig!

Hjemløshed
SFI's undersøgelse fra 2009 har vist, at der var 4.998 mennesker, der var berørt af hjemløshed i uge 6 2009. Konkret set kan der skelnes imellem to former for hjemløse:
  1. Faktisk hjemløse - det er mennesker, der helt reelt lever sit liv på gaden. Typisk kan de ved første øjekast genkendes ved, at de har alle deres ejendele (tøj, pas, sovepose mm.) med sig uanset, hvor de bevæger sig hen. De faktiske hjemløse står altså uden bolig - uden noget sted at bo. De sover på gaden, i trappeopgange, på herberg enkelte nætter og lignende. I SFI's undersøgelse var 506 mennesker i løbet af uge 6 berørt af faktisk hjemløshed (dette tal skal holdes op med, at det blev talt op i uge 6 som var en kold vinter måned - med andre ord kan tallet være mere end tidoblet hen over sommeren).
  2. Funktionelt hjemløse, som er mennesker, der har egen bolig, men ikke kan klare at opholde sig i den i hverdagen pga. psykiske sygdomme, pengemangel mm. I vores feltarbejde, mødte vi to hjemløse, der begge havde egen bolig i København, men som ikke formåede at bo i den. Den første hjemløs vi snakkede med opholdte sig ikke i sin lejlighed, fordi hun ikke følte sig tryg - hun var blevet økonomisk afpresset af mennesker i boligområdet. Den anden hjemløse vi mødte kunne ikke bo i sin lejlighed, fordi han følte sig ensom. Han forklarede os, at han sjældent fik folk på besøg og at han derfor var nødsaget til at gå på gaden, for at være sammen med andre. Han fortalte os yderligere, at han nogen gange om ugen overnattede på herberg, fordi han på den måde kunne være sammen med andre. I SFI's undersøgelse, hvor 4.998 mennesker var berørt af hjemløshed, var 9 procent funktionelt hjemløse - det er næsten hver tiende!
Social Ministeriets skriver på deres hjemmeside: "Hjemløshed relaterer sig til og falder sammen med en lang række af andre problemer end blot manglen på en bolig. Misbrug, psykisk sygdom, vold, kriminalitet, ringe arbejdsmarkedstilknytning, manglende sociale netværk og rodløshed er nogle af de problemer, der hænger sammen med hjemløshed".

Misbrug
I vores forberedelser til og i selve feltarbejdet i København erfarede vi hurtigt, at det at være hjemløs ikke er disse menneskers eneste udfordring i hverdagen og livet. De hjemløse vi mødte på gaderne og dem vi har talt med ude ved organisationerne, har alle givet os et klart indblik i, at rigtig mange af dem har omfattende problemer med misbrug (selvmedicinering/stoffer og/eller alkohol), har nedsat psykisk funktionsevner i form af psykiske lidelser typisk uden nogen fastlagt diagnose mm. Dette har gjort stort indtryk på os alle tre, for hvordan kan det dog passe, at mennesker i Danmark - danske statsborgere, der befinder sig i Danmark, kan gå rundt og være syge uden så at få den rigtige hjælp? Vi er klar over, at der skal være vilje for at der kan være vej, men... Disse socialt udsatte mennesker, som typisk ikke har haft de bedste vilkår i livet og som i deres nuværende situatioon som hjemløs - de har måske ikke den aller største vilje selv eller de største chancer for at kunne forbedre deres levevilkår, men kan det da virkeligt passe, at de større eller mindre grad er overladt til dem selv og deres skæbne?

SFI's undersøgelse viste om misbrug:
  • 70 procent af de hjemløse har misbrugsproblemer.
  • 44 procent af dem vurderes at have et alkoholmisbrug (som er på førstepladsen for misbrugsproblemer)
  • Det anslås at 25 procent af dem både har en psykisk sygdom og misbrugsproblemer. Hertil kommer misbrugsproblemer med selvmedicinering, som vi hørte en masse om i vores interview med lederne af de organisationer vi besøgte - dette kan læses under fanen "interview").
Når mennesker bliver afhængige af et stof eller en handling kaldes det, at man har et misbrug. Dette misbrug kan være af tobak, alkohol, stoffer som hash, kokain, heroin mm. Disse former for misbrug kan være skadende for menneskers sundhed og velfærd, i værste fald kan de føre til sygdom og død. I vores feltarbejde, hvor vi interviewede en hjemløs, fortalte hun os om, hvordan hun havde mistet sine forældre - den ene af en overdosis af stoffer. Den hjemløse dame fortalte os også om sine egne misbrugsproblemer og hvad dette gav hende af andre problemer; pengemangel, manglende kontakt med familien og andre sociale netværk (dette kan læses under siden "interview").

Kriminalitet
Pengemangel som den hjemløse fortalte os om, fører vores tanker hen imod spørgsmålet "hvordan skaffer de så penge?" Og som Social Ministeriet skriver, så følges hjemløshed ofte sammen med kriminalitet. Kriminalitet er kort sagt at gøre noget der er juridisk forbudt (ulovligt). Freud lavede i sin levetid teoretiske forklaringer på, hvorfor mennesker begår kriminalitet, men i dag er hans psykologiske forklaringer faldet i baggrund til fordel for, at man må se nærmere på de samfundsmæssige og/eller de sociologiske forklaringer, for at finde frem til, hvorfor mennesker begår kriminalitet. Der findes en lang række af forskellige former for kriminalitet, men dem som (vi antager) er mest brugt af de hjemløse er bl.a.: lommetyveri, tasketyveri, vold, narkokriminalitet, butikstyveri og socialt bedrageri. Tyveri eksemplerne er en let måde at komme til hurtige penge på - penge som skal findes, for at kunne få fingre i stoffer, alkohol osv.

søndag den 22. maj 2011

Hjemløsestrategien

"INGEN BORGERE SKAL LEVE ET LIV PÅ GADEN"

SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) lavede i 2007 og igen 2009 en optælling af hjemløse danskere i Danmark. Optællingen strakte sig over en uge (begge år uge 6). Optællingerne viste begge i runde tal, at omkring 5.000 mennesker var registreret som hjemløse. Dog vurderer SFI, at 11.-13.000 mennesker årligt berøres af hjemløshed i større eller mindre grad.
På baggrund at dette valgte regeringen, at lave den såkaldte "Hjemløsestrategi" i samarbejde og med virkning i 8 kommuner i Danmark, som har de største problmer med hjemløshed. Målet med strategien er at nedbringe og på længere sigt at fjerne hjemløshed i Danmark. De 8 kommuner er: Albertslund, Esbjerg, Frederiksberg, Høje-Taastrup, København, Odense, Randers og Århus.

De helt konkrete aftaler med kommunerne blev indgået den 8. september 2009 om gennemførelse af "Hjemløsestrategien". Aftalen strækker sig såvel fra 2009 til slutningen af 2012, hvor der skal laves en opsamling og ikke mindst en evaluering af projektet. Der skal ligeledes formidles resultater og metodebeskrivelser fra projektet, så der indhentes viden om, hvilke indsatser, der virker bedst.

I alt sin enkelhed indeholder "Hjemløsestrategien" 4 målsætninger, som lyder følgende:
  1. Ingen borgere skal leve et liv på gaden.
  2. Unge bør som udgangspunkt ikke opholde sig på et forsorgshjem, men tilbydes andre løsninger efter serviceloven eller almenboligloven.
  3. Ophold på forsorgshjem eller herbor bør ikke vare mere end 3-4 måneder for borgere, der er parate til at flytte i en bolig med den fornødne støtte.
  4. Løsladelse fra fængsel og udskrivning fra sygehus eller behandlingstilbud bor forudsætte at der er en løsning på boligsituationen.
Hver enkelt af de 8 kommuner i aftalen har udarbejdet sin egen "hjemløseplan", som alle indeholder de 4 målsætninger.

For mere læsning om "Hjemløsestrategien" er følgende link:
http://www.udenfor.dk/dk/Materiale/Files/Publikationer/Pjece+om+regeringens+hjeml%C3%B8sestrategi

For at læse mere om hver enkel kommunes plan, er her links til fri læsning:

Problemformulering

Efter vi er vendt hjem fra feltarbejde er vi som tidligere skrevet, blevet klar over at vi med den indsamlede data ikke kunne komme nærmere vores tidligere problemformulering (den som vi var rejst afsted med). Vi har derfor nu udarbejdet en ny og den lyder:



Hvordan har etnicitet betydning for hjemløses levevilkår i Danmark, og hvordan kan der arbejdes pædagogisk med dette?

Vejledning d. 19 maj

Vi har fået ny vejleder, Jan, istedet for Jette. Så vi havde aftalt med Jan, at mødes torsdag eftermiddag, sådan han kort kunne høre om vores problemformulering, feltarbejde og vores ideer til rapporten.

Vi var ret frusterede, over hvordan og hvorledes vi skulle grive rapporten og markedsdagen an - så gruppen havde samlet sig 30 min før vejledningen for at samle det ned på et stykke papir - lettere sagt end gjort.

1: Hvad skal der lægges vægt på i projektbeskrivelsen - hvad skal den indeholde?
2. Hvor skal vi have teorien?
3. Skal den indeholde alle CKFérne?
4. Hvad skal vi undvære i rapporten, som vi fortæller til Markedsdagen - hvor meget skal afsløres?
5. Skal alle interviews være tilgængelig på bloggen?

Det var blot nogle af de spørgsmål, som plagede os, men som Jan fik en "smule" bugt med. Han fortalte, at vi skulle oplyse flere ting på bloggen end vi hid til havde gjort, og at det var vigtigt, at vi fokuserede på hvad der har overrasket/imponeret os.

Vi har så sørme fået en del at arbejde med efter vores første vejledning med Jan :-)

lørdag den 14. maj 2011

Gruppearbejde

Vi har i dag mødtes for første gang efter vores feltarbejde i Kbh..
Vi havde først vejledning, hvor vi snakkede om alle de indtryk og informationer vi havde fået med derfra. Vi snakkede om, hvad der havde gjort størst indtryk på os, og det var helt klart de hjemløses åbenhed overfor os tre studerende. Efterfølgende blev vi enige om, at vi i vores feltarbejde ikke har fået svar på vores problemformulering, hvilken betydning kulturmødet har for hjemløse grønlændere i Danmark.. Vi er i tvivl om, hvorfor vi ikke har kunne nærme os problemformuleringen, men kort sagt er vi nået frem til sammen med vores vejleder, at der må være grunde såsom, at det er et tabubelagt emne, et meget følsomt emne og ikke mindst må der ligge nogle usagte ting i dette kulturmøde...
Vi har derfor valgt at rette fokus på nogle af de emner og problemer som vi har indsamlet i  feltarbejdet i Kbh. Vi er i gang med at udarbejde en problemformulering, der passer til dette og den vil vi naturligvis blogge når vi kommer dertil... :-)
Vores næste gruppearbejde finder sted mandag d. 16 maj efter skole, hvor vi går i gang med at skrive vores rapport om dette feltarbejde.

onsdag den 27. april 2011

Gruppearbejde d.27 april

Vi mødtes i studiegruppen kl 10, og satte os ned for at få alle de løse tråde redt ud.
  • Aftale nærmere omkring tidspunkt og dag med en af de organisationer, som vi ska mødes med i uge 18.
  • Forberede interview til både hjemløse grænlændere, danske hjemløse og lederne på de organisationer, som vi skal mødes med.
  • Lave tilladelsespapir til at kunne optage video, tage billeder mm.
Endvidere har vi aftalt næste vejledningstid, som er fredag 29. april kl 8.15.

fredag den 15. april 2011

Regeringens puljer, der kan søges af frivillige organisationer.

Socialministeriet har en række puljer, der kan søges af frivillige organisationer, foreninger, grupper og private initiativer. Puljerne har til formål at støtte det frivillige arbejde med socialt udsatte mennesker. Da frivilligt arbejde ikke betaler sig i kroner og øre, må vi sige at disse puljer socialministeriet udbetaler, er fuldamentale for at bevare organisationerne og det frivillige arbejde her i landet.

1. Særligsoc-puljen
Er en tips & lottopulje, der kan søges om til særlige sociale formål (frivilligt socialt arbejde). Dens formål er at styrke den sociale indsats i samfundet igennem frivilligt arbejde. Puljen kan give støtte til:
  • Krisecentre
  • Brugerorganisationer, der hjælper sindslidende, hjemløse og misbrugere
  • Ferieformål
  • Målrettede projekter i sygdomsforeninger
Puljens målgruppe er borgere i Danmark. Organisationer, foreninger, grupper og andre private initiativer kan søge om denne pulje. Seneste ansøgningsfrist i 2011 var den 1. februar.

2. PUF-puljen
Er en pulje til frivilligt socialt arbejde, som er til fordel for socialt truede mennesker. Indenrigs- og socialministeriet uddeler denne hvert år, for at styrke den frivillige indsats for socialt udsatte i samfundet. Det frivillige arbejde kan bestå af projekter, der vha. varmestuer, sociale caféer, væresteder og rådgivning mm. hjælper:
  • Misbrugere
  • Hjemløse
  • Andre grupper af socialt udsatte mennesker
PUF-puljen giver økonomisk støtte til disse former for projekter, der kan styrke den frivillige indsats og være med til at forebygge og afhjælpe problemer for de socialt udsatte mennesker. Puljen kan søges af foreninger, organisationer, grupper og/eller enkeltpersoner.

3. Uddannelsespuljen
Denne pulje giver et tilskud til organisationer og dermed deres frivillige ansatte, til at have mulighed for at komme på kurser og lign. relevant for deres frivillige arbejde med socialt udsatte mennesker. Målet er først og fremmest at støtte udviklingen i de frivillige ansattes personlige kompetencer. Dernæst skal puljen medvirke til at støtte de frivillige organisationers initiativ til at samarbejde og skabe netværk med andre frivillige organisationer (eks. det kulturelle og sundhedsmæssige område).

Informationen er hentet fra følgende hjemmeside: http://www.sm.dk/Temaer/sociale-omraader/frivillig-sektor/Puljer-frivilligt-soc-arb/frivillig/Sider/Start.aspx

Billederne i indlægget er fundet på www.google.dk - ønsker du dem fjernet skriv da til 109767@viauc.dk og de fjernes omgående.

torsdag den 14. april 2011

Problemformulering

Vi har nu formuleret hovedspørgsmålet til vores problemformulering:

Hvilken betydning har kulturmødet for hjemløse i Danmark?

Da vi lægge størst vægt på hjemløse grønlændere i Danmark, vil vi til næste gruppearbejde formulere nogle underspørgsmål til denne problemformulering. Vores tanke er, at vi vil undersøge både danske og grønlandske hjemløse, for at se om kulturmødet (specielt for grønlænderene) har betydning for, at de lever som hjemløse.

Billederne i indlægget er fundet på www.google.dk - ønsker du dem fjernet skriv da til 109767@viauc.dk og de fjernes omgående.

Vejledning torsdag den 14. april

Vi mødte op til vejledning i dag, hvor vi indviede vores vejleder i vores store lyst til bare at komme afsted på feltarbejde! :-)
Vi snakkede om vores arbejde siden sidst og vores etablerede kontakter i København. Derefter kom vi til at snakke om muligheden for at besøge en institution, der også har afdeling/hus i Aarhus. Det vil vi derfor forsøge at få arrangeret inden vi tager til København, så vi kan holde de to byer op imod hinanden.

Løbende snakkede vi om, hvilke områder/emner, der kan være interessant for os at undersøge og de er følgende:
  • Regeringen laver puljer, der kan søges både af kommuner og organisationer.
  • Udarbejde tilladelse med billeder.
  • Hvilken rolle har kirken i arbejdet med hjemløse (det har vi set i film)?
  • Er det blot en skrøne, at grønlændere ikke kan tåle alkohol?
  • Hvordan uddanner grønlændere sig og hvilke arbejdsområder besidder de?
  • Har grønlændere en plads i et eventuelt hieraki blandt etniskegrupper, hvilken?
  • Hvor mange grønlændere befinder sig i Danmark (bosatte og hjemløse)?
Vi snakkede tilsidst om, at vi snarest skal forme vores problemformulering og indsætte den herinde på bloggen. Det vil vi selvfølgeligt gøre snarest.

Tilstede ved vejledning i dag: Vejleder, Rikke, Camilla & Tina

torsdag den 7. april 2011

Gruppearbejde torsdag d. 7 april

Vi mødtes i dag, d. 7/4 - 2011 til gruppearbejde. Vi har set tre forskellige film om forskellige typer af hjemløse. Filmene har givet os et bedre indblik i, hvad det er vi kommer over til, men også et bredere billede af de mennesker der bor på gaden. De er ikke allesammen bare stofmisbrugere eller flygtet fra nogle ting i deres fortid, de vælger det selv, og nogle af dem nyder livet uden forpligtelser.

Vi har aftalt at lave lidt hjemmearbejde inden næste gruppemøde, som går ud på følgende:
  • Søge på nettet efter statestik over grønlænderes indvandring i Danmark
  • Søge på nettet efter Grønlands historie; Hvad skete der i 1946 da Danmark fik kendskab til den grønlandske befolknings sundhedstilstand? Og lignende kulturelle forandringer i Grønland, der har haft indflydelse på deres udvandring fra landet...

Aflyst vejledning

Vores vejleder ringede til os i formiddag og fortalte os, at hun var nødt til at aflyse vores næste vejledning (fredag).. Da vi allerede har vejledning torsdag i næste uge, mener vi i gruppen ikke, at vejledning mandag vil gavne os.
Vi fortsætter gruppearbejdet på egen hånd.

fredag den 1. april 2011

Vejledning fredag d. 1. april

Vi medbragte følgende dagsorden til vejledningen i dag:

1. Skriftlig tilladelse (underskrevet) til brug af billeder, fortællinger mm.
Vores vejleder rådede os til at lave nogle tilladelses sedler vi kan medbringe til København og få skrevet under hvis/når vi er i nogle institutionelle rammer og omgivelser. Fotograferer vi borgerne på gaden eller lign. behøves denne tilladelse ikke - kun mundtlig accept.

2. Problemformulering
Vi medbragte en problemformulering vi havde formuleret "Hvordan varetager individet, institutionen og samfundet mennesker med sociale problemer, og hvilke årsager kan der være til at danskere og grønlændere bliver hjemløse, samt kulturmødets betydning?" Vores vejleder fortalte os, at denne problemformulering var meget stor og ville komme til at rumme for mange aspekter til denne type opgave/feltarbejde. Vi fortalte vores vejleder om vores ønsker og interesser til dette felt, og vi udarbejdede sammen nogle foreløbige begreber og nye formuleringer, som vi efterfølgende har arbejdet videre med. Vi snakkede om muligheden for at lave en kort, præcis og styrende problemformulering og forinden lave en målformulering, der kan præsentere dilemmaer og paradokser i feltet.

3. Metoder vi vil benytte os af
Vi snakkede om vores forløbige overvejelser om brug af metoder - vi præsenterede følgende:
▪ Livsfortællinger
▪ Interview (borgere og professionelle) samt mulighed for fokusgruppeinterview om relevant emne
▪ Observationer
▪ Dokumentarfilm (For at sætte os ind i målgruppen og have en reflekteret og begrundet forforståelse)
▪ Vores vejleder kom med gode råd til relevant litteratur og emner (felter vi kan undersøge) til vores emne:
▪ Illustrere kulturforskellene
▪ Hvor kommer de hjemløse fra
▪ Hvorfor kommer grønlændere til Danmark
▪ Grønlandshistorie (kan de leve og begå sig økonomisk deroppe - har det altid været sådan)
▪ Tine Bryld "I den bedste mening" som er udgivet i bogform og film - handler om børn, der blev sendt (tvunget) til Danmark for at blive omskolet til "danskere"

4. Aftale nye tider for fremtidige vejledningstimer:
▪ Fredag d. 8. april kl. 12.00
▪ Torsdag d. 14. april kl. 8.15
▪ Fredag d. 29. april kl. 8.15

Tilstede ved vejledning var: Vejleder, Rikke og Tina

torsdag den 31. marts 2011

Reservation



Så har vi bestilt et værelse på det hotel vi skal være på i Køvenhavn. Vi har bestilt værelse i uge 18.

Som det fremgår et billedet ligger hotellet centralt i Københavns centrum. Dette håber vi bliver en fordel for os, så vi ikke skal bruge alt vores tid på transport i det indre Kbh.



Sidst men ikke mindst har vi nu også reserveret pladsbillet til transporten derover. Vi tager med bus (Linie 888).

Billederne i indlægget er fundet på http://www.google.dk/ - ønsker du dem fjernet skriv da til 109767@viauc.dk og de fjernes omgående.

onsdag den 30. marts 2011

Gruppearbejde tirsdag d. 22. marts

Rikke blev ringet op af vores vejleder, som desværre måtte meddele, at hun var syg i dag og vores vejledning måtte flyttes. Ny tid for vejledning er på fredag d. 25. marts kl. 12.15.
Vi mødtes i morges og startede ud med at lave en dagsorden:

  • Finde studietid
Vi har aftalt nogle dage i de kommende uger, hvor vi har afsat tid til gruppearbejde. Vi har aftalt følgende:
Fredag d. 25. marts 9-11. Tirsdag d. 29. marts 10- 12.30. Torsdag d. 7. april 12-15. Onsdag d. 13. april 9-13.30.

  • Ringe til bus (Linie 888)
Vi har ringet til Linie 888 for at høre, hvornår vi kan bestille billetterne til København. Dette kan tidligst ske cirka en måned før afgang, så vi må vente med at bestille til næste måned. Vi har aftalt i gruppen, at vi tager Linie 888 fra Randers Busterminal til Valby Station og fra Valby Station skal vi med S-tog videre til Hovedbanegården.

  • Ringe til organisationer
Vi har ringet til en forening i København, hvor vi har etableret kontakt og vi har snakket om muligheden for at aflægge dem et besøg i uge 18. Det måtte vi hellere end gerne og har fået tlf. nummer på en ansat, vi skal kontakte pr. tlf når vi nærmer os uge 18, så vi kan aftale tidspunkt for vores besøg.
Vi har ikke haft held med at komme igennem på tlf. til den anden organisation vi har snakket om, så vi besluttede os for at sende en e-mail til en medarbejder i organisationen.

Hej
Vi er tre studerende fra pædagoguddannelsen i Randers. Vi har planlagt at tage til København mandag d. 2. maj til fredag den 6. maj. Grunden til dette, er at vi i vores uddannelse skal ud i feltarbejde og undersøge en minoritetsgruppe, hvoraf vi har valgt hjemløse i København. Vi har en blog, som vi har skrevet lidt på indtil videre og du kan se den på:
Vi har ringet til *organisationen*, hvor vi fik dit mobil nummer. Vi har forsøgt at ringe dig op igår og i dag, men vi har kun fanget din mobilsvar. Vi vil høre dig, om du vil vende tilbage til os på denne mail med et tidspunkt, hvor vi kan ringe til dig og afholde et lille tlf-møde? Overordnet vil vi gerne tale med dig, om der kunne være mulighed for at vi kan besøge jer i *organisationen* i uge 18.
Venlig Hilsen Rikke, Camilla & Tina
VIA University College
Pædagoguddannelsen i Randers
Vi afventer nu spændt på svar.

Vi har snakket om vores egne forventninger og interesser til det kommende feltarbejde. Vi har forsøgt at diskutere nogle begreber, som Tema 3 indeholder og sætte dem over på vores feltarbejde. Vi er nået frem til fælgende begreber, som vi gerne vil have med i vores problemformulering:
- Livsfortællinger.
- Identitets- og gruppedannelse.
- Samfundssyn på minoriteten.
- Kulturmøder, hvilken betydning har det på individets opvækst og livsvilkår?
Vi vil medbringe disse begreber til gruppearbejde & vejledning på fredag, hvor vi så vil prøve at få sammensat en problemformulering.

  • Opdatere blog
Bloggen er nu opdateret :-)

Billederne i indlægget er fundet på http://www.google.dk/ - ønsker du dem fjernet skriv da til 109767@viauc.dk og de fjernes omgående.

Gruppearbejde mandag d. 21. marts

Vi har i dag forsøgt at ringe til nogle organisationer for at få skabt nogle kontakter. Vi har indtil videre snakket med en medarbejder, som sendte os videre til en anden medarbejder og hende forsøger vi nu at komme i kontakt med. Til sidst aftalte vi, at vi arbejder videre med at søge kontakter imorgen, hvor vi igen mødes i studiegruppen.

Vejledning torsdag d. 10. marts

Vi mødtes med vores vejleder for første gang og præsenterede vores emne 'Hjemløse'. Vi fortalte om vores tanker om, at tage på feltarbejde i København i uge 18. Vi drøftede hvorvidt vi kan få etnicitet ind i vores feltarbejde og kom på idéen om, at tage udgangspunkt i grønlandske hjemløse i Danmark, hvor vi samtidigt kan have mulighed for at undersøge, arbejde med og studere kulturelle forskelle, udfordringer, problemstillinger mm. Vi vil derfor se på, om vi kan skabe nogle kontakter til forskellige foreninger, organisationer mm. i København og om vi kan besøge det i uge 18. Vi aftalte en ny tid til den næste vejledning, som bliver tirsdag d. 22. marts.

Tilstede ved vejledning var: Vejleder, Rikke, Camilla og Tina

Gruppearbejde torsdag d. 17. marts

Vi mødtes for at se dokumentarfilmen "Danmark ifølge Bubber - Gadenarkoman". Efterfølgende havde vi dialog om filmens indhold og vores tanker i forhold til vores eget feltarbejde i uge 18. Vi udarbejdede nogle forholdsregler, som vi finder nødvendige at vi tager inden mødet med minoritetsgruppen. Vores arbejde med filmen kan læses under fanen "Forberedelser".