Spørgsmål Frygtelig Lykkelig

• Lav søgninger på regionale forhold, hvor data på udkantsdanmark kommer til udtryk, find mindst fem?

Der bliver flere og flere ældre i udkantsdanmark. De unge flytter fra de små byer. (Demografi)

Sundhed

Uddannelser (er der kønsfordeling – hvilket køn trækker storbyen til sig)
Forretninger & forretningsliv i udkantsdanmark
Skolerne lukker
Huspriser

• Nævne andre film som Frygtelig Lykkelig skal/kan sammenlignes med?

Drømmen – Københavnsk lærer kommer til landsby, hvor han er i et vikariat som musiklærer. Han forsøger at lave om i timernes struktur, hvor han bliver mødt af modstand fra alle skolens andre lærer. Han er vidne til, at lærerne selv håndhæver loven, hvor de straffer børnene med vold, hvilket på tidspunktet er blevet forbudt. Han går imod strømmen og anmelder skolelederen/inspektøren og får ham fyret.

Anmelderne sammenligner ”Frygtelig Lykkelig” med de amerikanske film ”Fargo” og ”Bad Day at black rock” – vi har dog ikke set disse film.

• Hvilken kategori af film vil I benævne Frygtelig Lykkelig som?

Et autentisk drama.

Socialrealisme.

• Nævn eksempler på institutionel og professionel forfald i filmen?

Betjenten er uprofessionel og lovovertræder da han kommer hen til købmanden anden gang, hvor en ung dreng har stjålet. Han giver den unge dreng en meget hård flad. Derefter undskylder han.
Betjenten giver afkald på det professionelle da damen (Inge Lise) bliver fundet død af datteren Dorthe.
Lægen er uprofessionel i sit første møde med betjenten, hvor han afslører at han har modtaget journalen fra København.
Landsbyens samfund/befolkning begår lovovertrædelser ved at de selv håndhæver loven og tager den i egne hænder.
Politiets institution viser forfald da betjenten får en chance mere, da han bliver sendt tilbage til København og hele ”dramaet” bliver forglemt og ikke noteret.

• Hvilke persontyper findes i Frygtelig Lykkelig, nævn typerne?

Den voldelige ægtemand.
Den alkoholpåvirkede type.
Den korrupte politimand.
Forretningsdamen (kro damen), der driver forretning med alting og styrer de andre folk.
Det omsorgssvigtede barn.
Den undertrykte moder, der samtidigt er et voldoffer.
Befolkningen i landsbyen er af typen ”Der ved alting, men gør ingenting”.

Billederne i indlægget er fundet på www.google.dk - ønsker du dem fjernet skriv da til 109767@viauc.dk og de fjernes omgående.

Lysets Hjerte

• I lyset af teksten fra Helen Krag ”Magt, mangfoldigheder og minoriteter” - hvad er de vigtigste erkendelser ved filmen?

Filmen viser et eksempel på, hvor svært det kan være for identitetsudviklingen, når man er født ind i en kultur. Det grønlandske samfund står overfor et kulturmøde med den danske. Her kan der opstå nogle dilemmaer/kriser for identiteten, når man pludseligt skal begå sig i et samfund med nye normer og værdier.

• Hvad har filmen og teksten bidraget til ift. jeres feltarbejde?

For at få det optimale ud af feltarbejdet, er det vigtigt at være åben, opmærksom, anerkendende og udvise interesse for målgruppen, der ligger meget fjernt fra vores eget liv. Det er meget vigtigt at se på alle som individer, for at få så meget ud af deres fortællinger som muligt og for ikke at støde nogen ved at gå ind med en forforståelse eller fordomme. Endvidere har filmen givet os en forståelse af, hvilke identitetskriser/dilemmaer, der kan være når mennesker står overfor og lever i kulturmøder. Sidst har den givet os en forståelse af, hvorfor og hvordan man som menneske kan ende med at blive en minoritet.

Billederne i indlægget er fundet på http://www.google.dk/ - ønsker du dem dem fjernet skriv da til 109767@viauc.dk og de fjernes omgående.

DKK opgave - kulturbegreber

Lemmerz udstilling på AROS Nøglebegreber - Død - Forargelse – fascination - Grænseoverskridende (æstetisk, postmodernistisk – er det kunst?)

Nøglesymboler - Lemlæstelse – tortur - Menneskekroppen - Fredsfyldte

Byvandring i Randers ved guldsmed Nøglebegreber - Rod – forvirring - Uoverskuelighed - Æstetik - Nøglesymboler

Nøglesymboler

Smykker Isenkram Kunst

/Camilla, Rikke & Tina

Øvelse i fokusgruppeinterview

Vi har observeret et interview af 3 medstuderende, hvor emnet var "læreplaner i dagtilbuddet". De 3 studerende havde hver sin rolle: respondent, moderator og moderator-medhjælper. Spørgsmål vedr. læreplaner i dagtilbud:

1. Hvordan har du oplevet at læreplanerne anvendes i dagtilbuddet?
2. Hvad er det positive og mindre positive ved kravet om læreplaner?
3. Hvordan kan dagtilbuddet arbejde med læreplaner - hvilke ideer har du?

Efter interviewet:

• Hvordan oplevedes fokusgruppeinterviewet?

Vi oplevede fokusgruppeinterviewet som meget åbent, da dialogen mellem deltagerne var rigtig afvekslende. Interviewet gav gode muligheder for udveksling af informationer, da fokusset var lagt på respondentens praksis erfaringer.

• Hvordan var diskussionslysten? Kom alle til orde med deres erfaringer om emnet?

Diskussionslysten var tilstede, men respondent kunne ikke debattere emnet med andre deltagende respondenter, da interviewet foregik med blot en.

• Hvordan var stemning, engagement, verbal/nonverbal kropssprog?

De medvirkende studerende besidder en rigtig positiv stemningen, da både respondenten, moderator og moderator-medhjælper havde valgt at benytte sig af metoden: det kvalitative interview. Kropssproget var åbent, og det virkede godt ift. respondenten.

• Hvilke forbedringer skal I huske til næste gang?

Det er vigtigt, at man øver sig i at kunne opstille et interview, læse sine spørgsmål igennem og have afprøvet sin metode inden det endelige interview.

• Hvordan vurderer i metoden - er den svær, nem, god dårlig osv.?

I dette tilfælde var det kvalitative interview en god løsning, da de medvirkende personer havde mulighed for at se hinanden (kropssprog) og der kunne stilles yderligere spørgsmål, der kunne opstå spontant. Der var mulighed for, at der kunne opstå kemi imellem de medvirkende.

/Camilla, Rikke & Tina